hudpleje animation
Reklame

Sandt eller falsk? 10 myter om hudpleje

Reklame for CeraVe. Foto: Shutterstock 16. juni 2022
Du får uren hud af stress, og tandpasta er et vidundermiddel mod bumser … eller hvad? Vi kaster et kritisk blik på 10 myter om hudpleje og undersøger, hvilke du kan stole på, og hvilke du godt kan begrave.

De fleste af os vil rigtig gerne behandle vores hud på den bedste måde, og det vrimler med gode råd til lige præcis det. Især de seneste år er vores sociale medier blevet spækket med vilde beauty hacks – nogle mere troværdige end andre.

Med alle de gode råd fra skønhedsanmeldere og selvudnævnte hudspecialister kan det være svært at finde hoved og hale i, hvilke tips du kan bruge, og hvilke der bare er misforståede myter.

Her kan du finde svar på, hvilke myter, der holder vand – og hvilke vi vil fraråde at stole på.

Myte 1: Man får bumser af at spise slik og chips

Falsk! Der er forsket i fødevarers påvirkning på uren hud, og der er intet videnskabeligt bevis for, at du får flere bumser af at spise slik og chips. Du kommer altså ikke til at vågne op med en ny klase af bumser dagen efter en aften på sofaen med bland selv-slik!

Men husk, at det altid er en god idé at spise varieret. Kroppen er glad for vitaminer, og det samme er huden. Vitaminer får du for eksempel gennem grøntsager, frugt, fuldkorn, fisk, nødder og kerner. Husker du at give din hud vitaminer, vil det ofte kunne ses på den. Dog er der nogen, som har hudproblemer, selv om de spiser nok så vitaminholdig mad. Er du meget generet, så spørg din læge til råds.

Myte 2: Man skal ikke bruge creme, når man har fedtet hud

Falsk! Det er nærliggende at tro, at huden ikke har brug for creme, når den har tendens til at fedte – men faktisk forholder det sig ofte lige omvendt. Alle hudtyper har godt af at blive både renset og fugtet. Undgå alt for fede cremer, og gå i stedet efter en fugtgivende én af slagsen.

Hvis huden er tør, forsøger den at kompensere for manglende fugt og producerer mere talg, som gør huden mere fedtet. Har du tør hud, er det vigtigt, at du bringer huden i balance og samtidig styrker dens naturlige barriere ved at give den fugt.

CeraVe Facial Moisturising Lotion kan bruges morgen og aften eller efter behov. Ansigtscremen er uden parfume og indeholder tre essentielle ceramider (1, 3 og 6-II), hyaluronsyre og niacinamid, som hjælper med at styrke og fugte hudens naturlige barriere. Husk at supplere med en solcreme, hvis du bruger cremen som dagcreme.

CeraVe lotion

Find Facial Moisturising Lotion fra CeraVe til 109 kr. her. Denne pris er en vejledende pris. Butikken kan have en anden salgspris.

Myte 3: Hormoner kan give bumser

Sandt! Måske har du opdaget, at hormonerne farer rundt i kroppen i teenageårene og giver humørsvingninger og følelsesmæssige udbrud? Hormonerne påvirker også huden. Hos alle teenagere øges kroppens produktion af kønshormonet testosteron, og det stimulerer talgkirtlerne i huden og dermed fedtproduktionen. Det kan give flere bumser. Personer, der menstruerer, oplever også, at hormonerne raser op til menstruationen, hvilket også kan give flere bumser. Det er rigtig irriterende, men helt normalt!

Myte 4: De dyre hudplejeprodukter er de bedste

Falsk! Det er altså ikke nødvendigt at købe en ansigtscreme til 500 kr., for prisen på hudplejeproduktet har intet at gøre med kvaliteten. I stedet bør du se på, om produktet indeholder de ingredienser, din hud har brug for.

Gå efter ingredienser, der styrker og fugter huden, så din hudbarriere bliver stærkere. Hudbarrieren er nemlig hudens skjold udadtil. To gode ingredienser er hyaluronsyre, som binder fugt og dermed hjælper med at bevare hudens naturlige fugtniveau, og ceramider, lipider (fedtsyrer), som findes naturligt i huden. Med hudplejeprodukter, der indeholder de rigtige ceramider, kan du styrke hudens naturlige ceramidniveau og dermed hudbarrieren.

Myte 5: Makeup er dårligt for huden

Falsk! Den der med, at huden ikke kan ånde under makeup, er altså en myte – du får ikke akne af at bruge en mineralpudder. Men det er en god idé at gå efter makeup, der ikke tilstopper porerne. Det er også afgørende, at du renser huden for makeup hver aften inden sengetid. Du behøver ikke igennem en lang renserutine, hvis du bare bruger et godt renseprodukt og en god creme.

CeraVe’s Foaming Cleanser (normal til fedtet hud) og Hydrating Cleanser (normal til tør hud) indeholder begge hyaluronsyre og ceramide 1, 3 og 6-II, som hjælper med at bevare fugt i huden og genopbygge hudens eget ceramidniveau.

CeraVe cleanser

Du kan finde Foaming cleanser (236 ml) fra CeraVe til 89 kr. her og Hydrating cleanser (236 ml) fra CeraVe til 79 kr. her. Denne pris er en vejledende pris. Butikken kan have en anden salgspris.

Myte 6: Koldt vand lukker porerne, og varmt vand udvider dem

Falsk! Hudens porer kan ikke lukkes og udvides – hverken med produkter eller vand. Lunkent vand kan lettere opløse fedt og skidt, der sidder i porerne, så huden bliver renere. Brug ikke varmt vand, da det udtørrer huden.

Myte 7: Stress kan give flere bumser

Sandt! I perioder, hvor du har meget at se til og føler dig stresset, kan din hud slå ud, og du kan få flere bumser. Akne og bumseudbrud er nemlig noget af det, der kan påvirkes af, hvordan vi har det mentalt. Det er bare endnu en grund til, at du skal lytte til dig selv og din krop. Føler du dig stresset, er det vigtigt, at du ikke går med det alene. Tal med en forælder, en læge eller en anden, du stoler på.

Myte 8: Tandpasta kan få bumser til at forsvinde

Falsk! Du har sikkert hørt, at smører du en smule tandpasta på bumsen, så forsvinder den på magisk vis. Men tandpasta er altså udelukkende et vidundermiddel for munden – ikke for huden! Tandpasta indeholder ingredienser, der udtørrer huden, og det gavner slet ikke. Husk i stedet at rense din hud morgen og aften, og giv den en fugtgivende creme.

Myte 9: Hvis man trykker sine bumser, får man flere

Sandt! Åh, hvor kan det være fristende at presse på de rødgule knopper, som stirrer ondt tilbage fra spejlbilledet. Men det gør kun ondt værre. Under bumsen er der nemlig betændelse, og trykker du på den, kan betændelsen brede sig og give flere bumser. Du risikerer også at få ar. Skal du absolut trykke, så pres bumsen forsigtigt opad nedefra. Husk at vaske hænder først, og brug papir, så dine hænder ikke rører det betændte område. Det bedste er at beherske sig og i stedet rense huden både morgen og aften og slutte af med fugtighedscreme.

Myte 10: Solen kan udtørre fedtet hud og bumser

Falsk! Nogen synes, at huden bliver pænere efter en dag på stranden med masser af sol. Men det er altså lidt ligesom at tisse i bukserne – huden ser måske kortvarigt smuk ud, men på sigt kan solen have en forværrende effekt på din hud. Giv i stedet huden fugt ved at smøre den med creme. Du kommer heller ikke uden om solcremen om sommeren, men husk at vaske den af med en god ansigtsrens om aftenen. Om vinteren kan du bruge en fugtighedscreme med solfaktor.

CeraVe Facial Moisturising Lotion med solfaktor 25 er en fugtgivende ansigtscreme, som foruden ceramider, hyaluronsyre og niacinamid også indeholder solbeskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler.

CeraVe creme

Her kan du finde Facial Moisturising Lotion SPF25 fra CeraVe til 109 kr. Denne pris er en vejledende pris. Butikken kan have en anden salgspris.

CeraVe

CeraVe er udviklet i samarbejde med dermatologer og tilbyder hudpleje uden parfume til hele familien og til alle hudtyper. Alle produkterne indeholder de 3 essentielle ceramider, der er nødvendige for en stærk hudbarriere, og som i en del af produkterne også bliver kombineret med MVE-teknologi, der frigiver ceramiderne i huden over tid. Læs mere om produkterne og CeraVe her.

Læs mere om