Fie Laursen udgiver sang om Janoskians-kæreste
Siden Fie Laursen var helt lille, har hun elsket at synge, og hun har længe gået med en drøm i maven om at udgive musik. Nu er det lykkes for hende, og hun er klar med sin første single "Secret", som er produceret i Los Angeles. Sangen handler om kæresten Daniel fra den australske gruppe Janoskians, for i lang tid var deres forhold nemlig en hemmelighed!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Fie Laursen om forholdet til Janoskians-hottie
- Sangen handler om det med at have et hemmeligt forhold til en person, som bor på den anden side af jorden og er kendt. Den handler om, at jeg er klar til at tage chancen, at jeg ikke vil give op på at elske eller kæmpe for ham. Det er dog en positiv sang, som handler om, hvor dejligt han får mig til at føle, fortæller Fie til viunge.dk.
Fie har oplevet, at Daniels fans har været rigtig hårde, og det er også derfor, parret i flere omgange måtte holde forholdet hemmeligt og sige, at de ikke var sammen. Men det er de nu, og fansene ved det, men Fie og Daniel prøver at lade være med at "kvæle" folk med billeder af dem på de sociale medier.
- Status er, at lige nu er vi sammen, siger Fie.
Læs også: Ugens blogger: Fie Laursen
Et kys blev til flere
Fie og Daniel kom i kontakt med hinanden, da Daniel skrev til hende på facebook, og efter at have skrevet sammen i lang tid og snakket sammen over Facetime besøgte Fie Daniel i Los Angeles, da hun tog derover for at følge drømmen om musik. Men hun blev ufokuseret omkring sangkarrieren på grund af sin og Daniels søde love story.
Læs også: Er Ariana Grande og Jai Brooks sammen igen?
- Jeg husker første gang, vi holdte i hånden. Det var i en taxa, og han blev ved med at åbne min sele for at drille mig, og så tog han min hånd og kiggede på mig. Det blomstrede bare mellem os. Vi levede i et hemmeligt forhold, og det blev tættere og tættere. Et kys blev til flere. Vi blev enige om, vi var faldet for hinanden, og vi ville se, hvordan det ville gå, fortæller Fie Laursen.
På sin arm fik hun også tatoveret teksten "Nobody sees, nobody knows, we are a secret, can't be exposed", som, parret er blevet enige om, minder om deres forhold.
Om nogle måneder flytter Fie permanent til Los Angeles, og vi glæder os til at følge med i, hvordan det kommer til at gå med Daniel og hendes musikkarriere!
Fie Laursens sang "Secret" kan findes på Spotify og iTunes!