Kendte

Dansk prins afslører: "Jeg er blevet single"

Amalie Lindeburg 16. juni 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Hanne Juul
I et stort interview med det danske ugeblad "BILLED-BLADET" afslører Prins Felix, at han er ledig på markedet igen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prins Felix er ikke længere sammen med den et år ældre Karen Bak, som han ellers havde datet i en længere periode.

Det afslører han overfor BILLED-BLADET.

I juli 2021 kunne prins Felix bekræfte forholdet til Karen Bak, da prinsen blev student.

- Det er rigtigt, at jeg er kærester med Karen. Vi har set hinanden i et stykke tid, lød det dengang fra prinsen til B.T.

Og sommeren sidste år havde han da også været på ferie med Karen i familiens ferieresidens Chateau de Cayx i Sydfrankrig, hvilket understregede, at forholdet mellem de to var seriøst.

Men nu er det altså slut mellem de to.

Denne artikel blev for første gang bragt på sh.dk.

Læs mere om