maria fantino
Kendte

Maria Fantino erstatter Sofie Linde som "X Factor"-vært

Af Signe Larsen 7. juli 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Ritzau Scanpix
Maria Fantino forlader DR og bliver den nye vært på underholdningsprogrammet på TV 2.

Hun er kendt som en af værterne på det populære radioprogram "Curlingklubben" på DR, men nu skifter hun for alvor lydmediet ud med TV.

28-årige Maria Fantino erstatter nemlig Sofie Linde som vært på "X Factor", når den 17. sæson ruller over skærmen.

Det skriver TV 2.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det kom frem under den sidste sæson af "X Factor", at Sofie Linde ville stoppe som vært efter syv sæsoner på scenen.

Siden da har der været mange spekulationer om, hvem der ville overtage tjansen.

– Det er Danmarks allerstørste underholdningsprogram, så det er både helt vildt skræmmende og ekstremt spændende at få lov til at være med, siger Maria Fantino til TV 2.

Maria Fantino blev som 20-årig en del af DR's talenthold. Siden da har hun foruden "Curlingklubben" lavet en del TV på DR, blandt andet "Fantino mod Bonde" og "Curlingklubben på sabbatårsrejse".

På sin Instagramprofil skriver Maria Fantino blandt andet, at Curklubben ikke vil fortsætte.

Optagelserne til den kommende sæson af 'X Factor' går i gang i løbet af efteråret, og "X Factor" holder precasting i Aarhus og København i august.

TV 2 forventer at offentliggøre dommerpanelet for den kommende sæson i løbet af august. Det bliver den sjette sæson 'X Factor' på TV 2.

Denne artikel blev første gang udgivet på femina:update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.

Læs mere om