11-årig pige blev bortvist for at gå med tørklæde: “Hammeren falder altid hårdere, når det handler om muslimer"

I januar blev en 11-årig pige sendt hjem fra den franske privatskole på Frederiksberg, fordi hun nægtede at fjerne sit hovedtørklæde.

Det fortæller elevens far til nyhedsprogrammet Reporterne på 24syv.

Ifølge faren fik pigen et ultimatum, hvor hun enten kunne tage tørklædet af eller gå hjem.

Skolen begrundede senere beslutningen med, at de følger franske regler, hvor det er forbudt for elever at bære religiøse symboler, men det er ifølge programmet "Reporterne" noget, de først har indskrevet i deres reglement efter episoden.

Desuden har flere eksperter udtalt, at sagen strider imod dansk lov om religionsfrihedsbestemmelse.

Selv om vi i disse dage bruger meget tid på at diskutere en anden frihedsbestemmelse, nemlig ytringsfrihed i forbindelse med de mange koranafbrændinger, er der ikke mange politikere, der har kommenteret på sagen om den 11-årige pige.

Det har blandt andet debattøren deltidsaraber, der har en anonym profil på Instagram med flere end 33.000 følgere, bemærket:

“Vi ved begge, hvad klokken var slået, hvis en muslimsk skole havde afvist en elev, der ikke passede ind i skolens “dresscode””, skriver hun på Instagram.

– Det er evident, at hammeren altid falder hårdere, når det handler om muslimer, siger hun til femina update.

Kvinden bag profilen deltidsaraber er anonym af hensyn til sin sikkerhed, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.

Den 23-årige "deltidsaraber" hørte første gang om sagen i mandags, hvor den hurtigt fangede hendes opmærksomhed. Hun syntes dog, at det var meget begrænset, hvad hun kunne finde ud af og undrede sig over, at der ikke var flere medier, som havde taget den op.

Da hun senere hørte, at faren til pigen allerede for mange måneder siden havde rettet henvendelse til flere medier, uden at nogen havde taget sagen alvorligt, blev hendes mistanke bekræftet.

– Vi har utallige gange set, hvordan man handler prompte, hvis det handler om muslimer, så det viser desværre bare igen, at nogle måder at føre skole på bliver opfattet som bedre. Altså så længe det er sekulært, så er det okay at bryde loven.

Deltidsaraber henviser til sagen om crop tops, der for to år siden fik hele Danmark op i det røde felt, da en skole i Vejle forbød piger i udskolingen at have mavebluser på, en regel de hurtigt fik omstødt igen.

– Fællesnævneren for begge sager er, at det drejer sig om unge piger, der får frataget retten til at klæde sig, som de ønsker. Den afgørende forskel er, at reaktionerne har været helt forskelligt. Bølgerne gik virkelig højt, da det handlede om crop tops, mens den her sag næsten ikke kom frem.

– Det er som om, selvstændighed som frihedsbegreb kun er reserveret til ikkemuslimer, siger hun, og tilføjer, at det i stedet kommer til at handle om social kontrol, når der er muslimer involveret.

– Hvorfor tror du, at skolen bad hende om at fjerne sit tørklæde?

– Jeg har mange teorier, men jeg tror først og fremmest, at det handler om, at skolen ikke vil associeres med tørklædet. Når man bortviser på det grundlag, men blåstempler andre religiøse symboler, sender det også et signal om skolens ståsted og indstilling til islam. Derudover tror jeg også, at det handler om, at man ikke har tillid til, at barnet kan tage egne valg. I hvert fald ikke hvad angår tørklædet.

– Havde det været noget andet, hvis de havde hevet fat i hendes forældre?

– Ja, det er meget upædagogisk og grænseoverskridende at sætte et barn i den her position, siger deltidsaraber og uddyber:

– Det at blive udsat for diskrimination er noget af det mest nedværdigende, man kan forestille sig. Det giver en følelse af mindreværd og eksklusion, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være som barn at blive mødt på den måde. Det er store følelser at rumme, og den forkerthedsfølelse, man bliver efterladt med, giver ar på sjælen.

Den 11-årige pige har fortalt, at flere andre på skolen også bærer religiøse symboler som for eksempel kors, hvilket for deltidsaraber tydeliggør den forskelsbehandling, der har fundet sted.

– Jeg synes, det er helt ubegribeligt, at man kan bortvise nogen på så tyndt et grundlag. Det er desværre en kraftig indikation på, at man ikke ønsker at vedkommende skal deltage i fællesskabet. Derudover tænker jeg også, at hun bliver efterladt med en følelse af, at værdier som frihed, selvbestemmelse og lighed, som vi ellers bryster os med i Danmark, ikke gælder for alle.

Familien til den 11-årige pige har nu valgt at lægge sag an mod skolen, skriver TV 2.

Ifølge Berlingske har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyst til mediet 24syv, at de nu også vælger at gå ind i sagen.

Denne artikel blev første gang bragt på femina:update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.