efterår bog
Krea

5 aktiviteter, der får dig i ægte efterårsstemning

Af praktikanter, Karoline Nielsen, Thora Holm, Selin Zekiri, Ella Haldgren Tribler 8. november 2023
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
Hvordan får man det bedste ud af de lange, kolde, mørke måneder? Her er 5 hyggelige aktiviteter, som vil få dig i ægte efterårsstemning.

Åh, hvor kan efteråret være gråt, mudret og blæsende. Men frygt ej! Ryk inden døre, skru op for efterårshyggen, og du glemmer alt om våde strømper og vindblæst hår.

Her er 5 aktiviteter, som får dig i den helt rigtige efterårsstemning.

  1. Begynd med en film eller en serie som kan hjælpe dig med din efterårsstemning. Måske noget uhyggeligt?

2. Hvis du elsker at udfolde din kreativitet i køkkenet, så kan du give dig i kast med at udforske nye opskrifter. For at sætte stemningen i hus, så tænd stearinlys når mørket falder på og tag en dejlig striktrøje på mens du byder familie eller veninder på et stykke hjemmebagt kage.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

3. Dette efterår er den perfekte mulighed for endelig at lære at hækle (eller strikke). Sæt dig i en behagelig stol eller en blød sofa, og find hækletøjet frem!

4. Start på en god bog, da vejret tit plejer at indbyde til hygge indendørs i efterårsmånederne, er det en perfekt mulighed for at fordybe sig i en god bog.

5. Det er altid dejligt at hygge med familie og venner. Her er nogle eksempler på nogle aktiviteter man kan lave sammen: Film- eller seriemarathon, spille brætspil og gå en tur i skoven. Naturen er i de flotteste farver denne tid på året.

Her er eksempler på bøger, som måske kunne blive en af dine efterårsfavoritter:

  • Verity af Collen Hoover (Thriller)
  • Sommerfugle i frost af Sylvia Day (Romantisk og sukkersød)
  • Harry Potter af J.K. Rowling (Fantasy)