![](https://imgix.viunge.dk/media/38052f75095845039e066bd8e4447cbc.jpg?ixlib=vue-2.9.1&auto=format&ar=414%3A548&fit=crop&fp-x=0.5&fp-y=0.5)
Sådan passer du på din hud
Du må ikke: Smøre dit ansigt ind i tonsvin af creme mod bumser for at få bumserne til at gå væk.
I stedet skal du: Duppe bumsen med en lille smule creme, for hvis du bruger for meget creme, kan du risikere, at din hud bliver tør. Og så producerer din hud mere olie og bliver derfor mere fedtet.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Du må ikke: Smøre øjencreme lige under dine vipper eller på dit øjenlåg.
I stedet skal du: Smøre øjencremen lige over dine kindben og ud til de ydre kanter af dit ansigt. Hvis cremen kommer for tæt på øjet, kan du nemlig få en infektion.
Du må ikke: Droppe solcremen bare fordi, du er lidt brun i forvejen.
I stedet skal du: Bruge en solcreme, der har en faktor, der passer til dig. Det er nemlig supervigtigt, at du passer godt på din hud, så spørg i Matas eller hvor du ellers køber din solcreme, hvilken faktor du skal bruge.
Du må ikke: Vaske dit ansigt med en vaskeklud.
I stedet skal du: Vaske dit ansigt med dine hænder. En vaskeklud kan nemlig indeholde bakterier, som kan give dig en uren hud.
Læs også: Pas godt på dit hår! (link fjernet)