Scor ham på skituren
En skitur er fyldt med sjove aktiviteter, smuk natur og vilde udfordringer. Men hvorfor ikke også flirt og kærlighed? Drømmer du om at få en ferieflirt på skituren? Så tjek lige de her tips!
Læs også: Tjekliste til den fedeste skiferie
På løjpen
Hvis du kan se, at dit crush er på vej over til stoleliften, kan du prøve at snige dig med, så I kommer til at sidde ved siden af hinanden - på den måde er I nødt til at hilse på hinanden og snakke lidt. Så er første skridt taget!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Er du ny til at stå på ski? Så kan du måske få ham den søde til at hjælpe dig lidt, så I kan have jeres egen lille private skiskole - måske kan han holde dig i hænderne, mens han selv kører baglæns på sine ski. Ellers kan han guide dig, mens I kører side om side - wee!
På skibakkerne er der også tit små restauranter eller caféer - invitér ham den søde med ind på en kop varm kakao, så I kan lære hinanden bedre at kende. Hvis det er for pinligt at gøre det alene, er det en god idé at spørge flere, når I er en større flok. Hvis I er flere mennesker, bliver det nemlig mere afslappet.
Læs også: Pinligt: Skænderi på ski
På hotellet
Bor dit crush på samme hotel som dig? Så er der gode muligheder for at rende ind i hinanden. Spørg, om han vil være med til at hænge lidt ud på værelset, så kan I begge to få en lille pause fra jeres familier. Når du snakker med den søde fyr, er det vigtigt at lytte og spørge ind til de ting, han siger. Det viser ham, at du er interesseret. Sørg for at have lidt snacks klar og sæt måske noget god musik på, så der er god stemning fra starten af.
Ude i byen
De fleste skisteder har også lidt byliv - for eksempel en biograf og nogle hyggelige butikker. Spørg dit crush, om han vil med i biografen en aften - så kan I være helt alene!
Nogle steder har man også skøjtebaner, som er perfekte til en date, eller en svævebane med flot udsigt, når man skal længere op i bjergene eller ind til byen. Her kan du også invitere dit crush med på en lille udflugt.
Husk!
Alt er tilladt, når man er på ferie. Det er ikke sikkert, du skal se fyren igen, når du kommer hjem, så du kan lige så godt tage chancen og kaste dig ud i det. Hvis du bliver afvist, gør det ikke noget - så kan du bare se, om du kan spotte en anden hottie på løjperne.