Robert Pattinsons diva-krav
"Twilight"-stjernen Robert Pattinson er ikke en særlig populær herre på optagelserne til filmen "Remember Me", der i øjeblikket finder sted i New York. Den 23-årige hjerteknuser koster nemlig rundt med assistenterne på filmholdet og opfører sig arrogant over for sine fans.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg ved ikke, hvad hans problem er. Han kommer kun ud fra sin trailer, når han skal filme og han ignorerer fuldstændig sine fans, der har stået i timevis og ventet på at få ham at se. Det er ingen overdrivelse, siger en kilde til "Star Magazine", der også kan berette, at Pattinson har indtil flere divakrav.
- Rob kan tilsyneladende ikke forstå, hvilket besvær det er, at hans chauffør skal hente speciallavet kaffe til ham, og han udsteder ordrer som om, han var en konge. Vi havde et par dage, hvor det var virkelig varmt på settet og han ville have en speciel slags isafkølet lemonade - alle mulige ting, som vi ikke lå inde med. Så den stakkels assistent måtte styrte rundt i byen og finde de forskellige ting til ham, og han var ikke engang taknemmelig bagefter, siger kilden til "Star Magazine". [faktaBox]
Hmm, er berømmelsen ved at stige den ellers så charmerende Robert til hovedet?