morgenhår
Skønhed

Sådan redder du morgenhår

Af Stine Nielsen 30. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du er lige vågnet, håret stritter ud til alle sider, og du kan ikke nå at vaske det og sætte det pænt. What to do? Her får du et par tips til, hvordan du nemt og hurtigt redder det kiksede morgenhår.

Tag en hat på

Det er supermoderne med cap eller hue, så en af de nemmeste løsninger er helt klart at gemme fedtet eller filtret hår væk bag sådan en. Når det er efterår og vinter, kan du sagtens slippe af sted med at gå rundt med huen hele dagen - også indenfor! Og en cap dur hele året, win!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Megafine huer

Lav en knold

En af de hurtigste frisurer, du kan lave, er en knold. Den behøver ikke at være perfekt - en rodet og tilfældig knold kan også være superfin, og hvis folk kommenterer det tilfældige look, kan du altid sige, at det er med vilje.

Lav en fletning

Har du langt eller mellemlangt hår, kan du også hurtigt løse din morgenhårskrise med en tilfældig og lidt sjusket fletning. Hvis du kører et boheme-look, er det jo meningen, at den skal se lidt rodet ud - smart!

Læs også: Undgå fedtet hår!

Brug tørshampoo

Red håret hurtigt igennem, drys lidt tørshampoo i hovedbunden og massér det ind. Tørshampooen tager nemlig det overskydende fedt fra håret, og så kan du sagtens tage i skole med løst hår, uden det ser fedtet ud.

Brug hårspray

Sætter du håret op, så sørg for at bruge godt med hårspray. Så er du sikker på at frisuren holder, og samtidig du sikrer også, at håret ikke ser fedtet ud - i stedet bliver det stift og skinnende af sprayen.

Læs også: Vil du have extensions i håret?

Læs mere om