Det sker

10 ideer til god sommerlæsning

Af Julie Degn 24. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mangler du en god bog, som du kan blive opslugt af i sommerferien? Vi har fundet 10 supergode bøger til dig!

Sommerferien er så tæt på, at vi næsten kan mærke den. Vi har fundet ti gode bøger til dig, hvis du skulle få læselyst i ferien.

Læs også: 10 gode bøger om kærlighed

Om du skal i sommerhus eller sydpå, er der altid plads til en bog, som du kan forsvinde ind i for en stund, når lillebror bliver for irriterende, og far bliver for pinlig.

Tjek dem ud her!

Bøgertilsommerferien2013

Dette er historien om Carrie Bradshaw før ”Sex and the City”! Carrie er 16 år og er blot en High School elev, der drømmer om en karriere som forfatter og om at opleve byen New York. Hun gennemgår alle de konflikter, der kendetegner teenagerlivet; umulige forældre, irriterende søskende og småforelskelser, samtidig med hun må kæmpe sin kamp for at nå toppen. Til dig der elsker ungdomsromaner og ”Sex and the City”. Bonus: Bogen er filmatiseret til serien af samme navn, som bliver sendt på Kanal 4, og den har hunken Austin Butler på rollelisten!
Laura er en ganske normal teenager i London i året 2015, hvor hele verden lider af den globale opvarmning. Igennem hele forløbet fører Laura en dagbog, som fortæller om familiens udvikling og de store katastrofer, der foregår rundt omkring i verden. Imens verden er ved at gå i stykker, kæmper Laura for kærligheden og for succes med sit band. Til dig der gerne vil læse noget mere samfundsrelevant og om miljøforandringer.
I 1960’erne blev raceloven indført, hvilket betød, at der ikke længere måtte adskilles mellem forskellige hudfarver. Den unge, hvide pige Skeeter skriver i samarbejde med nogle afroamerikanske hushjælpere, som er blevet behandlet dårligt, en bog om de forhold, de har måttet leve under. Men enhver, der involverer sig i bogen, sætter deres liv på spil. Til dig der gerne vil læse noget andet end pladderromantiske ungdomsromaner. Bonus: I 2011 udkom filmen ”The Help”, som er baseret på bogen. Emma Stone spiller Skeeter, den unge pige.
Lukas og Siv starter deres første år på gymnasium, og alle deres klassekammerater tror, at de er kærester. Men det er bare proforma – for i virkeligheden er Lukas til drenge, og Siv til piger. Ingen af dem er dog meget for at komme ud af skabet, så derfor aftaler de, at de skal være et ”par”, så ingen finder ud af deres hemmelighed. Men alt går ikke som planlagt, for Siv bliver vild med Emma, som er vild med Nikolai, som er vild med Siv.. Nå ja, og Lukas er også vild med Nikolai. Til dig der vil læse en anderledes ungdomsroman.
Gerry og Holly har det perfekte ægteskab. Indtil Gerry dør af kræft. Holls verden bryder sammen. Men kort efter Gerrys død modtager hun 10 breve, som Gerry har haft skrevet til hende, lige før han døde. Igennem ti måneder oplever Holly, at livet går videre. Brevene bliver hendes holdepunkt, som fører hende igennem næsten et år, og måske også hen til en ny flamme? Til dig der foretrækker mere seriøse kærlighedsforhold og ikke har noget imod triste historier. Bonus: Bogen er blevet filmatiseret i 2007, hvor Gerard Butler og Hillary Swank har hovedrollerne.
I 2005 finder Alice Tanner et spænde ved en arkæologisk udgravning i de franske bjerge. Det leder hende helt tilbage til en historie fra 1209, hvor en unge pige med navn Alaïs levede. De to historier viser sig at køre parallelt, og det går op for Alice, at hendes liv måske er lidt mere kompliceret, end hun lige havde regnet med. Til dig der interesserer dig for historie og gode fortællinger og nyder noget anderledes og gammeldags. Bonus: Tidligere i år sendte DR1 miniserien, som er baseret på bogen. Harry Potter-skuespilleren Tom Felton var blandt andre på rollelisten.
Vi er i fremtiden. 17-årige Lena lever i en verden, hvor kærlighed ses som en sygdom. Alle mennesker bliver opereret, når de er fyldt 18, for ikke at blive ramt. Men 95 dage før sin operation møder Lena Alex, som er over 18, men ikke opereret. Hun bliver hevet ind i en farlig verden fuld med kærlighed, og samtidig finder hun ud af, hvad der virkelig skete med hendes mor. Til dig der kan lide ulykkelig kærlighed med et twist af fantasy.
Den 16-årige Miles Halter tager væk fra varme Florida på kostskole i hedere Alabama. Her ryger han hurtigt ind i sin roommates vennekreds, som blandt andre inkludere den smukkeste pige, han nogensinde har set, Alaska. I forsøget på at vinde Alaskas hjerte og gøre det godt på skolen, sker der noget, der vil ændre Miles’ liv for evigt. Til dig der ikke kunne få nok af Greens genialitet i ”The Fault In Our Stars”.
Den unge soldat Logan Thibault finder et billede af en kvinde, da han er i krig i Irak. Han overlever mirakuløst, og han mener, at kvinden på billedet er skyld i det. Han sætter derfor efter at finde hende, og da han gør, ender han med at arbejde for hende på hendes gård. Han bliver mere forelsket i Beth, men han fortæller hende ikke, hvor han kender hende fra. Til dig der er vild med Nicholas Sparks noveller, og som har brug for en anderledes kærlighed. Bonus: Sidste år udkom filmatiseringen af bogen, og hotte Zac Efron har hovedrollen som Logan.
Dette er efterfølgeren på den succesfulde ”If I Stay”, hvor 17-årige Mia på tragisk vis mister sin familie. Denne bog starter tre år efter ulykken, hvor Mia er kommet til New York. Hendes eks-kæreste Adam fortæller historien om, hvordan skæbnen førte dem sammen igen for én nat, samtidig med han overvejer at droppe sin karriere som musiker. Til dig der har læst ”If I Stay” og er interesseret i, hvad der skete med Mia. Bonus: Der er snak om en filmatisering af bogen, hvor Chloë Moretz skal spille Mia.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.