Kendte

Nyt show for dygtige sangere

Af Marie Neustrup 3. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
TV 2 er klar med et nyt tv-show, der hedder ”Voice – Danmarks største stemme”.

Hvis du er træt af tv-shows med folk, der tror de kan synge, og hellere bare vil underholdes af gode performere, så kan du godt begynde at glæde dig til "Voice - Danmarks største stemme".

Deltagerne i "Voice - Danmarks største stemme" er nemlig nogle, som i forvejen allerede godt kan synge. De heldige sangere bliver valgt ud fra deres pre-auditions, og du kan faktisk allerede nu gå ind og kigge og stemme på dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om "Voice - Danmarks største stemme"

De udvalgte sangere vil så gå videre til en række shows, hvor de får tildelt hver deres coach. I den amerikanske udgave var det blandt andet Christina Aguilera, der var dommer, og i den danske version kan du glæde dig til at se LO.C., Lene Nystrøm fra Aqua, Sharin Foo fra The Raveonettes og Steen Jørgensen fra Sort Sol.

Læs også: L.O.C. på landsdækkende turné

Men det er ikke kun de fire coaches, der får indflydelse på, hvordan programmet udvikler sig. Efter de første runder vil der nemlig være en række live-shows, hvor seerne får mulighed for at stemme via iTunes, Facebook, Twitter og sms.

Hvad siger I, lyder det spændende, eller glæder I jer mere til den nye omgang 'X Factor'?