Har din veninde fundet den forkerte?
Normalt kan du tale med din veninde om alt, men når hun har fundet en fyr, som du virkelig ikke kan lide, så er det altså lidt svært at vide, hvad du skal sige - hvis du da overhovedet skal sige noget til hende. Få gode råd til at tackle situationen her:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Han er en player:
Han er supersød over for din veninde, men også over for mange andre piger. Han skriver meget med andre og flirter med alle, og du ved, at han tidligere har været sine kærester utro.
Skal du blande dig? Med mindre du med sikkerhed ved, at han kysser med andre end din veninde, skal du ikke gøre noget. Det kan jo være, at han er vildt forelsket i din veninde og derfor får styr på sit player-liv nu. Men hold lige øje med ham, og læg også mærke til, om din veninde er glad eller om hun føler sig overset.
Tag også testen: Er han en player?
Han er en badboy:
Han ryger, drikker, kommer i slagsmål og kan godt finde på stjæle i butikker. Og nu er du vildt bange for, at din veninde bliver presset til at gøre ting, hun ikke har lyst til.
Skal du blande dig? Hvis du fornemmer, at din veninde er ude i noget snavs, skal du tale med hende. Lad være med at sige, at hun skal droppe fyren, men fortæl hende, at du er bekymret for hende og at du håber, at hun er stærk nok til at sige fra over for ham. ¨
Tag testen: Hvem er din badboy?
Han behandler hende ikke godt:
Det er altid din veninde, der tager initiativet til, at de skal ses, kæresten svarer aldrig på hendes beskeder, og du synes også, at han taler ret grimt til hende.
Skal du blande dig? Ja, for din veninde fortjener en kæreste, der behandler hende ordentligt. Sæt dig ned med hende, og spørg hende, hvordan hun har det med ham, og om hun synes, at det er sådan, et forhold skal være.
Husk!
Selv om du vælger at tale med din veninde om hendes kæreste, så skal du respektere hendes valg, hvis hun vælger at blive sammen med fyren. Og du skal aldrig bede hende om at vælge mellem sin kæreste og dig, men i stedet få hende til at forstå, at du altid vil være hendes veninde og at du bare er bekymret for hende.
Læs også: Støt din veninde når hun er ked af det
Herunder kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du er jaloux på din veninde!