Selena Gomez flytter hjemmefra
Den 20-årige skuespiller, Selena Gomez, har indtil nu boet hos sine forældre i en lille lejlighed oven på forældrenes hus. Men selv om Selena gerne ville blive boende hos "de gamle", så vidste hun godt, at det var på tide, hun fik sit eget hjem.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Valget faldt på "Superbad"-stjernen, Jonah Hills, luksusvilla i Tarzana, Los Angeles, der angiveligt skulle have kostet Selena Gomez 2,9 millioner dollar - lige over 17 millioner danske kroner.
Huset har fem soveværelser, seks badeværelser, pool, tennisbane og spa - masser af plads til kæresten Justin Bieber, men det er usandsynligt, at det søde kendis-par flytter sammen.
- Jeg er 20 år. Lige nu tager jeg ikke mit privatliv så seriøst. Jeg har fantastiske venner og en god gruppe mennesker, jeg elsker. Jeg tager tingene, som de kommer, fortalte Selena Gomez for nyligt.
Læs også: Justin Bieber overraskede Selena Gomez med romantisk date
Det lyder som noget af et drømmehjem, Selena Gomez har fundet sig. Hvordan ser jeres drømmehus ud?