Stolle fra Paradise - Jeg bliver let forelsket
Stolle fnisede, så snart vi spurgte ham, om vi ikke skulle tale lidt om de der piger. Han er måske den mest pigeglade af alle fyrene på Paradise Hotel - så Vi Unge tog en snak med charmetrolden om kærester, scoringer og sød fanpost.
Læs også: Test - Hvilken type Paradise-spiller er du?
Hvordan scorer man dig?
- Det er ikke så svært. Der skal meget lidt til: Man skal være en sød pige, der er lidt som mig: Frisk, glad og lidt skør. Jeg er ikke til snobbede piger, der går for meget op i sig selv. De må gerne gøre lidt, men hvis de bruger halvanden time på at lægge makeup, inden vi skal i Fakta, så er det for meget. Jeg falder for et sødt smil i byen og en pige, der måske er lidt genert men stadig snakkesalig, og som kan tage lidt sjov.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad tror du, pigerne falder for hos dig?
- Jeg bruger ikke de vilde scorereplikker, jeg spiller på min charme. Jeg plejer at joke, grine og lave lidt sjov, så kommer det bare til mig. Jeg får tit at vide, at jeg har et sødt smil, nogle søde øjne og er lidt skør. Og selvfølgelig charmerende.
Læs også: 10 Paradisoer, vi aldrig glemmer
Hvem er din drømmepige?
Det må være Megan Fox. Hun er rigtig pæn. Jeg er mest til brunetter. Og så skal de helst have et godt glimt i øjet og ikke være for blege. Men hvis jeg mødte Megan Fox, ville jeg nok gå i panik. Det ville være umuligt at sige noget til hende. Jeg tror, det er svært at score hende.
Hvordan har du det med piger, der kontakter dig, fordi du har været med i Paradise Hotel?
- Der er mange, der skriver, at de synes, jeg er en charmetrold. Det er godt for selvtilliden. De fleste er lidt for unge til mig, men det er rigtig sødt af dem, og jeg bliver glad for det, så jeg svarer alle tilbage på en pæn måde.
Læs også: 10 sjove citater fra Paradise Hotel 2012
Hvordan skal en god kæreste være?
- Udover at hun skal være glad og åben, må hun ikke dømme for hurtigt. Hun skal kigge på de gode sider hos folk. Og så gider jeg ikke have en kæreste, der skriver med 800 andre drenge, mens hun er sammen med mig.
Leder du efter en kæreste nu?
- Nej, jeg er ikke klar til en kæreste. Jeg gider ikke byde hende al den opmærksomhed, jeg får lige nu. Det kan ødelægge et forhold. Jeg har holdt pause fra kærester i halvandet år. Ellers har jeg haft kærester det meste af min ungdom. Jeg har virkelig let ved at blive forelsket, så jeg må simpelthen tage afstand, hvis jeg ikke er klar, for ellers bliver jeg alt for nemt glad for en pige.