Sund inden nytår
Det behøver slet ikke at være kedeligt at leve lidt sundt i din ferie. Du kan nemlig leve sundt og samtidig have det super sjovt! Vi giver dig ti ting, du kan lave lige her, hvis du vil være sund inden nytår.
1. Tag en tur i svømmehallen med dine veninder. Det er altså rigtig sjovt at være i svømmehallen, og så kan I jo lave lidt spa-hygge bagefter!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Tag en tur hen i en park eller en tur i skoven med din familie. Det er rigtig hyggeligt at gå en tur et fredeligt sted og snakke.
3. Hjælp med at gøre klar til nytår. Pynt op, dæk bord og handl ind - på den måde hjælper du dine forældre, og så får du samtidig motion.
4. Hiv fat i kælken eller skøjterne og tag ud og leg i sneen. Det er altså rigtig sjovt, du får motion, og så er det jo også sundt at grine!
Læs også: Gode tips om sundhed.
5. Lav playlisten til nytårsaften klar med alle dine yndlingssange, og dans løs imens.
6. Inviter dine veninder over til fitness. I kan skiftes til at finde på øvelser og være instruktør! I kan finde en masse gode øvelser her på viunge.dk.
7. Arranger en stor sneboldkamp! Det er hårdt at løbe i sne, og det er altså rigtig god motion, og så er det jo samtidig rigtig sjovt at lave sneboldkamp - især hvis der er nogle søde fyre med!
8. Erstat nogle af de søde sager med lidt sunde snacks. Se her, hvordan du kan erstatte de søde sager!
9. Brug en dag i din ferie på at give dit værelse en makeover. Ryd op, smid ud og sorter og sørg for at der bliver gjort ordentlig rent. Dit værelse bliver et meget rarere sted, og du vil elske det bagefter.
10. Grin grin grin! Sundhed drejer sig ikke kun om at spise sundt og dyrke motion, det gælder også om at have det sjovt. Se en sjov film eller lav noget, som helt klart får dig til at smile!
Læs også: Spiser du for meget slik?