kærlighed

De hotteste snavetips

Af Luise Gregersen 11. november 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kysse, snave, kæle… Kært barn har mange navne, men hvordan gør man lige, hvis man aldrig har prøvet før? Vi giver dig de bedste tips til, hvordan man snaver.

Hvis du aldrig har prøvet at snave før, kan det godt føles lidt skræmmende. At snave er lidt anderledes end bare at kysse. Et snav kan beskrives som et langt kys eller en masse korte kys over en længere periode. At snave er, når du og dit crush forsvinder helt ind i jeres egen verden, mens I kysser i flere minutter eller endda i timevis.

Læs også: Få flere gode råd til at kæle med kæresten her!

Men hvordan gør man lige? Bare rolig! Vi har fundet de hotteste tips til, hvordan dit første snav bliver en succes i galleriet herunder:

Dehottestesnavetips

Der er ikke noget værre end at kysse én, der har tørre og ru læber. Gnub dine læber med en blød tandbørste eller en læbescrub, inden du kysser ham. En god læbepomade skader heller ikke!
Start altid med at kysse med lukket mund. Du skal selvfølgelig ikke presse læberne helt sammen! Slap af i læberne, og kys ham let med lukket mund, før du skiller dine læber en smule. Din mund må aldrig være mere end en centimeter åben. Bare fordi det ser godt ud på film, fungerer det ikke nødvendigvis i virkeligheden!
Mærk efter, hvad han gør. Efterlign hans bevægelser og hans kysseteknik. Hvis han suger let på din underlæbe, kan det være et tegn på, at han gerne vil have, at du gør det samme ved ham.
Hold igen med både tunge og mundvand. Det er ikke frækt at få stukket en våd tunge helt ned i halsen. Brug kun tungespidsen, og husk at synk jævnligt.
Prøv at holde din hånd over hans hjerte, mens I kysser. Mærk hans hjerteslag, og kys ham i takt med det.
Fornem, hvornår der skal være øjenkontakt, og hvornår dine øjne skal være lukkede. Det kan være superhot, hvis du ser ham dybt i øjnene, inden I kysser, men det er bedst, hvis du holder dine øjne lukkede, mens I kysser.
Hvorfor nøjes med at kysse hans læber? Lad din mund gå på opdagelse langs hans kæbe, på hans øreflipper eller på hans øjenlåg. Det er superhot!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om