Bliv inspireret til et fritidsjob
Hvis du mangler ideer til, hvordan du kan få et fritidsjob, så læs med her, hvor du kan se, hvordan Vi Unges redaktion tjente penge, da vi gik i skole.
Tóra
Min mor har en supersej tøjbutik, så der har jeg arbejdet rigtig meget i alle mine sommerferier. Og jo mere jeg har arbejdet, jo mere tøj har jeg fået, og det kan jeg jo godt lide.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Line
Jeg har arbejdet på McDonald's. Det var meget sjovt, men man bliver altså ret hurtigt træt af burgere og pommes frites!
[faktaBox]Julie
Jeg har engang arbejdet som tjener og bartender på en café ejet af en meget temperamentsfuld italiener, som havde det overraskende fint med, at mine veninder hang ud og hyggede på caféen, mens jeg arbejdede. Succes!
Sisse
Jeg arbejdede i en grønthandler og en tøjbutik. Men fra jeg var 17 år, tjente jeg penge ved at skrive for Frikvarter. Det var ret sejt.
Cecilie
Jeg har arbejdet i en vuggestue. Det var ret hyggeligt at passe de supersøde børn!
Rikke
Jeg har arbejdet i en iskiosk om sommeren på en campingplads. Jeg fik nok spist liiidt for mange is den sommer!
Frk. Lund
Jeg har været tjener og opvasker på en kro, det var vildt hyggeligt, og der var gode drikkepenge!