Ting man kan lave med veninder
Vi har samlet en masse ideer til, hvad man kan lave sammen med sin veninde. Find ud af, om I er til den tøsede, hyggelige eller måske sunde weekend og bliv inspireret til, hvad I kan lave her.
Tøse-weekend
• Øv jer i at lægge makeup og lave nye frisure. Find en masse billeder af kendisser og prøv at kopier deres look. Alt i skal bruge, er makeup, hårlak, elastikker og hårnåle.
• Lav jeres egne ansigtsmasker, så I kan forkæle jeres hud lidt. Husk også at plukke øjenbryn, lakere negle og tage fodbad, så I rigtig kan føle jer skønne.
• Så er der dømt shopping, og selv om I ikke har så mange penge, så er det super hyggeligt at tjekke det nye efterårstøj ud og gå arm i arm med sin veninde i butikkerne.
• Tag i biffen eller stream en masse tøsefilm, som I kan se derhjemme.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hygge-weekend
• Find jeres yndlingsfilm frem og hold filmmaraton. Her er en liste med de ti mest romantiske film.
• Find alle jeres gamle spil frem og brug weekenden på at spille. Måske er der en præmie til den af jer, der vinder i flest spil?
• Det er perfekt at bage i weekenden, og det er faktisk også ret hyggeligt. Find masser af lækre opskrifter her.
• Tag jeres kamera med på tur, så I kan tage en masse sjove billeder sammen og af hinanden. Mon ikke I får taget nogle gode billeder til Instagram?
Aktiv-weekend
• Tag i svømmehallen, i skøjtehallen, i fitnesscentret eller gå en lang tur. Det er hyggeligere og meget nemmere at træne, hvis I er sammen om det.
• Lav en stor collage med en masse billeder, der beskriver jeres venskab. I kan lave en sammen, som I skiftes til at have, eller I kan lave hver jeres til hinanden.
• Test jeres venskab og se, hvor meget I egentlig ved om hinanden. Bagefter kan I jo prøve at lave jeres eget venindespil.
Psst…
Hvis I stadig ikke ved, hvad I skal lave, så kan I jo altid lave jeres lektier sammen. Det er bare lidt sjovere, når man har en veninde at lave dem sammen med.