Pinligt – tabte bukserne foran hele skolen
Det var en helt almindelig morgen, og vi skulle have morgensamling på min skole. Det var 8.-klassernes tur til at forberede noget, så mine veninder og jeg skulle optræde med en dans. Vi havde øvet os virkelig meget, og vi glædede os rigtig meget til at fremvise vores show. Vi havde aftalt, at vi skulle have noget bestemt tøj på, men jeg havde glemt mine dansebukser derhjemme. Min veninde havde et par ekstra bukser, jeg kunne låne, og selvom de var for store, så var det bedre end ingenting.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Da showet gik i gang, kunne jeg mærke, at jeg hele tiden var ved at tabe bukserne. Da de gled længere og længere ned, lod jeg som om, det var meningen, men hele skolen skreg af grin. Det var simpelthen så megapinligt!
Det var den værste dag nogensinde, og jeg ville ønske, jeg ikke var kendt som hende der tabte bukserne til morgensamling.
Hilsen pigen, der tabte bukserne foran hele skolen.
Læs også:
Pinligt - Kysset af veninden.
Pinligt - Kæresten havde hørt alt.
Beskidte trusser midt i maden.
Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til pinligt@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.