Pernilles sidste uger på Paradise Hotel

Da Bailey fik den magt, at han skulle splitte et par (undtagen Ronnie og jeg) havde det hele tiden i gruppen været aftalt, at ligegyldigt om det var Gleager eller Jon, så kunne den pågældende fyr stille sig bag ved mig, og jeg ville vælge ham frem for Abbi. Jeg var nødt til at stå med Abbi bag mig i tilfælde af, at Bailey ikke havde tænkt sig at splitte nogle af parrene i min gruppe, men det er klart, at jeg hellere ville redde en af fyrene fra min egen gruppe. Det var dog kun Gleager og Jon, jeg havde snakket mere langsigtet med om planen, da vi håbede, at Bailey ville splitte Sanne og Gleager, så Gleager kunne komme til at stå sammen med mig, da det var det, vi på sigt ønskede og så kunne vi komme til at stå sammen uden at skabe noget drama i gruppen. Da dette dog ikke blev tilfældet, var vi nødt til at bide i det sure æble og 'sælge' Sanne. Det var rigtig træls, men også en nødvendighed, da Gleager og jeg i et stykke tid havde ønsket at stå sammen - det havde intet at gøre med, at vi havde noget for hinanden, da vi allerede havde snakket om på et tidspunkt at komme til at stå sammen af rent taktiske årsager.

Gleager og jeg mente, at vi komplimenterede hinanden rigtig godt taktisk, og det var faktisk det, der startede det hele. Tingene udviklede sig dog - tror vi havde gået og kigget lidt efter hinanden et par dage, og så var der måske noget gammelt, der blussede lidt op igen, hvilket kun var med til at understøtte vores ønske om at komme til at stå sammen. Desværre holdt idyllen ikke længe - om mandagen tjekkede kusinerne ind og Belinda splittede Gleager og jeg, og jeg måtte rykke på Solo. Dette var selvfølgelig ikke optimalt, men vi var overbeviste om, at vi kunne få Belinda til enten at stille sig ved Bailey og få hende over i vores gruppe, eller hvis Ronnie fik hende overtalt til at komme over til dem og stille sig bagved ham. Mens alt det her stod på, voksede Gleagers og min tiltrækning til hinanden og kulminerede (efter rigelige indtagelser af alkohol) i et lille jaaa… badeværelses-eventyr, som jo så også blev til et par stykker mere… Det var super mærkeligt at vide, at man havde haft sex på tv, og endnu mere mærkeligt at sidde og skulle se her fire måneder efter. Men i situationen var det, det mest naturlige at gøre, man glemmer efter få dage alt om kameraer og mikrofoner. Jeg tror, at det er en helt naturlig psykisk reaktion - man ville simpelthen ikke kunne fungere ordentligt, hvis man hele tiden skulle gå og tænke på, at man blev overvåget konstant.

Samtidig er sex jo også en meget naturlig ting, når man er tiltrukket af hinanden, så det var bare noget, der skete, uden at vi egentlig overvejede det yderligere. Det var dog lidt noget andet for mig, da Gleager jo havde gjort det på landsdækkende tv før. Så kan da ikke sige mig fri for en lille smule dårlig samvittighed overfor min familie og forældre bagefter. Det har dog ikke været helt sjovt at skulle sidde og se på her og hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk fortrudt, at jeg gjorde det. Men jeg har nogle rigtig støttende veninder, venner og ikke mindst en fantastisk kæreste, der alle er med til at fortælle mig, at det ikke er så galt endda, hvilket betyder alt i verden for mig!

Tårevældet afsked
Desværre endte ugen også med, at jeg måtte tage afsked med vennerne og sige farvel til eventyret. Skylden ligger to steder - dels hos vores egen gruppe, der måske truede os en smule for at sikre Bailey og Belinda og dels hos Ronnie, der med sine manipulerende overtalelsesevner lykkedes at få overtalt først Bailey og bagefter Belinda til at lave ravage i vores gruppe og få splittet nogle af de stærkt etablerede par. Det skal dog også lige siges, at Ronnie og Benjamins gruppe havde mere at tilbyde Belinda, da de allerede havde Maiken (hos Benjamin) og de to kusiner ønskede tydeligvis ikke at spille mod hinanden.

Det var en supermærkelig oplevelse at sidde inde på Luux og se mit sidste afsnit, og det var da heller ikke helt uden at få lidt blanke øjne, selv om det var så længe siden. Men jeg kunne straks igen sætte mig ind i, hvordan jeg havde det den dag, da Belinda offentliggjorde, at hun splittede Gleager og jeg og hvor frustrerende en situation det var. Jeg vidste straks, at løbet var kørt for mig, da det stort set ville være umuligt at få Bailey overtalt til at vælge mig.

Det var bestemt ikke sjovt at skulle forlade hotellet og slet ikke Gleager, Line Sofie og Jon, da jeg samtidig følte, at jeg forlod en synkende skude. Det eneste jeg kunne se var, at min gruppe nu ville blive udryddet en for en, hvilket ikke var særlig sjovt at tænke på, da det var de eneste mennesker, jeg kunne se som værdige vindere. Det var virkelig trist at skulle sige farvel til dem, da de var kommet til at betyde rigtig meget for mig på kort tid.

Men alt i alt, så har Paradise Hotel været en af de største oplevelser i mit liv. og jeg er superglad for, at jeg gjorde det! 1000 tak til alle Jer, der har støttet mig hele vejen igennem spillet - dejligt at vide at man har haft en masse opbakning i ryggen.

<3 Pernille