Robert Pattinson: - Jeg er ikke som Edward
Hvad synes du om din karakter, Edward?
- I den første film var han sød, i denne film er han forvirret, og i den næste film er han måske lidt ond. Men jeg forstår ham, og jeg forstår godt følelsen af at være så forelsket, uden det egentlig kan lade sig gøre. Han har fucket op nogle gange, og det går lige så stille op for ham, at man ikke kan blive ved med at få chancer her i livet, og det gør da ondt.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Minder du selv bare en lille smule om Edward?
- Jeg vil ikke sige, jeg minder om ham, for jeg er altså en del bedre til at være i et forhold, end han er. Jeg er ikke typen, der ødelægger det hele, når jeg endelig har fået pigen. Men der er da mange sider af ham, som jeg svagt kan kende fra mig selv, og sådan tror jeg, mange mænd har det med Edward. Han er egentlig ret almindelig, bortset lige fra, at han altså er vampyr.
Læs også: Robert og Kristen uvenner under "Eclipse".
Hvordan har dine gamle venner det med, at du pludselig er blevet Hollywoods favorit?
- De tager så meget pis på mig, hver gang jeg er hjemme. Der er overhovedet ikke noget, der har forandret sig mellem os - ud over at vi ikke ser hinanden lige så tit. De frygtede måske i starten, at jeg ville komme tilbage som en anden, men det er jo ikke sket, så nu er alt ved det gamle. Altså, bortset fra, at der altid er folk, der følger efter os, når vi er ude… Ha ha!"
Er du nogensinde bekymret for, at en pige falder for Edward - og ikke for dig?
- Hvis jeg fornemmer det mindste hos en pige, så vil det helt sikkert ikke være noget for mig. Jeg synes, jeg er skarp nok til at kunne gennemskue det. Det undrer mig faktisk, at piger ikke er bedre til at skjule den slags, for jeg er tit ude for, at der kommer nogen hen og bare begynder at pludre løs med mig. Altså, vi taler om piger, som jeg aldrig nogensinde har mødt. Det er sgu da sært! Hvad regner de med?"