Hver fjerde pige er utilfreds med sin krop
Øv! Det er supersurt at gå og være kritisk over for sig selv og sin krop. Alligevel er det sådan, rigtig mange 13-årige piger har det.
23 procent af 13-årige piger er utilfredse med deres krop, og 41 procent føler sig for tykke og tænker ofte over, hvor meget de vejer. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Så mange overvægtige piger findes der slet ikke i Danmark, så egentlig burde pigerne slet ikke have det sådan med deres krop.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Elsker du (ikke) din krop?
Ifølge Børnerådet kan det skyldes, at mange unge ser billeder af "perfekte" kroppe på sociale medier som facebook og Instagram og derfor føler, at de skal have en pænere og mere veltrænet krop.
Piger, som tænker meget over deres vægt og udseende, har det generelt dårligere end andre - de er tit ensomme, har dårlig selvtillid og er ikke særlig glade for at gå i skole. Derfor er det supertrist, at så mange piger har det sådan.
Læs også: Du er smukkere, end du tror
Hvor meget tænker du over din vægt og din krops udseende? Og hvad synes du om, at så mange piger tænker så meget på det?