Kendte

Jesper er i chok

Af Line Sølvhøj Jensen 13. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Jesper var målløs over, at ham og Anna røg i farezonen i går i X Factor, og han er indstillet på, at han nu må bevise, hvad han er værd.

Selv om Jesper overlevede farezonen i "X Factor" i går, så var han langt fra glad. Han måtte nemlig sige farvel til Anna, som han skulle kæmpe mod i farezonen, og det var Remee, der skulle træffe det afgørende valg. Og efter lang betænkningstid og med tårer i øjnene valgte Remee at sende Anna hjem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Både Jesper og Anna var i chok over, at de stod i farezonen sammen i går. Og Jesper indrømmer, at han er meget overrasket over, at han overhovedet kunne synge anden gang:

- Vi havde overhovedet ikke forberedt os på det, og det gør bare det hele endnu sværere. Det var en ekstrem situation, da vi skulle synge igen, og jeg var fuldstændig i chok. Jeg er overrasket over, at jeg overhovedet kunne synge igen, fortalte en meget trist Jesper.

Trekløveret er splittet
- Jeg har det virkelig dårligt, og det er ligesom at miste en søster. Det er meget underligt, at det kun er Tine og mig, der er tilbage nu, fortalte Jesper, der samtidig var i chok over, at han overhovedet røg i farezonen:

- Jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg røg i farezonen. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at det var min bedste performance i "X Factor", så jeg er helt målløs.

Hvad vil du gøre bedre til næste gang?
- Jeg har bare endnu mere, jeg skal bevise næste gang. Jeg skal først og fremmeste bevise mit værd over for Remee, forklarede Jesper.

Læs mere om Jesper