Kendte

Cory Monteith lagt til hvile

Af Stine Nielsen 18. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I tirsdags blev den afdøde ”Glee”-stjerne Cory Monteith kremeret. Hans far Joe var ikke inviteret, og det er Joe knust over.

Cory Monteiths familie og kæreste Lea Michele sagde tirsdag farvel til den afdøde stjerne. Corys mor Ann besluttede, at Cory skulle kremeres med det samme, efter de havde set ham, men Corys far Joe var ikke inviteret og nåede ikke at se sin søn, inden han blev kremeret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Stjernerne sender tanker til Cory Monteith

Joe udtaler selv til TMZ.com, at han er "fuldstændig knust" over, at han ikke fik set sin søn en sidste gang.

- Jeg har altid elsket begge mine sønner, og jeg kommer til at savne Cory rigtig, rigtig meget. Jeg er bedrøvet over, at jeg ikke kunne være der til at se min søn, inden han blev kremeret, siger han til TMZ.com.

Læs også: Fans mindes Cory Monteith

Corys forældre blev skilt, da han var syv år gammel, og efter det snakkede han ikke med sin far i 17 år. I 2009 fik de dog lidt kontakt igen, efter Joe kontaktede Cory på facebook.

- På et tidspunkt indser du, at dine forældre er mennesker. De træffer de bedste beslutninger, de kan med de muligheder, som der er inden for deres rækkevidde, udtalte Cory til parade.com i 2011 om forholdet til sin far.

Cory Monteith døde ved et uheld af en overdosis heroin og alkohol.

Læs også: Hvad skal der ske med Finn i "Glee"?

R.I.P. Cory Monteith

CoryMonteith