10 gode vaner
Drop de dårlige undskyldninger og skift dine dårlige hverdagsvaner ud med ti gode vaner.
Ti tips til gode vaner i hverdagen
1. Snup cyklen, når du skal nogen steder hen. Det kan hurtigt blive en dårlig vane at tage bussen eller få dine forældre til at køre dig.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Lav dine lektier i god tid. Du bliver hurtigere stresset og irriteret, hvis du altid har en opgave hængende over hovedet, som egentlig burde være færdig.
3. Tag hjemmefra i god tid, når du skal noget. Hvis du altid kommer i sidste øjeblik, så stresser du helt automatisk dig selv.
4. Lad vær med at fylde din tallerken helt op, når du spiser aftensmad. Man spiser som regel mere, jo mere der er på tallerkenen.
5. Sørg for at få sovet nok, så du vågner og er frisk og udhvilet hver morgen.
[faktaBox]6. Prøve at spare på dine penge. Er det ikke bare megasurt altid at have minus på kontoen?
7. Snak til dig selv som om, du var din egen veninde. Du vil helt sikkert sige til dig selv, at du skal lade vær med at være så kritisk over for dig selv.
8. Sørg altid for at have frugt eller grøntsager med i din madpakke.
9. Drop brokkeriet og fokuser på alle de gode ting i stedet. Man har det tit med at brokke sig bare for at brokke sig!
10. Lad vær med at bagtale andre. Du vil slippe for den dårlige samvittighed, som du helt sikkert får, når du har bagtalt nogen.