mode

Sådan kan du opleve modeugen

Af Leela Legêne 10. februar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er ikke alt under modeugen, som bliver holdt for en lille aflukket kreds. Vi har lavet en lille kalender over den del af modeugen, alle kan deltage i.

Både Illum og Magasin fejrer modeuge alle ugens dage. I Magasin kan du få lagt en gratis makeup og få håndmassage nede i parfumeafdelingen. I Illum kan du blive opdateret på de nye looks og produkter, som bliver arrangeret i samarbejde med Max Factor og Elle

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Yndlingskonditoriet, La Glace, har designet en helt speciel modeugekage i samarbejde med designeren Rikkemai. Det er da den helt rigtige måde at fejre, at der er modeuge i København!

Torsdag kl. 19-21
I det nyeste nummer af Vi Unge, viser vi en supersej T-shirt, som Medina har designet i samarbejde med Only. Medina viser sine styles frem i butikken på Vimmelskaftet, og du kan oven i købet få en plade signeret, hvis du kommer ned forbi og siger hej.

[faktaBox]Fredag kl. 18.30-21.20
Cheap Monday og Le Fix inviterer til udsalg i butikken på Kronprinsensgade 9 og barbecue ude i gården. Hiv dine venner med og besøg butikken!

Lørdag kl. 11-14
I forbindelse med åbningen af Baum und Pferdgartens nye butik, kan du komme forbi lørdag og møde de to designere i butikken. Kom og hør nærmere om den nye og spændende kollektion.

Lørdag kl. 14
A pair holder show i deres butik på Ny Østergade 3

Se mange flere arrangementer her: www.copenhagenfashionfestival.com.

God modeuge til alle!