Harry Styles elsker ”Sex and The City”
Det sidste, man kan forestille sig, at drengene fra One Direction underholder sig med i fjernsynet, når de holder pause, er pige-serien "Sex and The City". Men sådan er det altså.
Læs også: One Direction får fodbold-tricks af Ronaldo.
Det er især Harry Styles, som er vild med "Sex and The City". Han er for nylig begyndt at følge med i serien, og nu er han ret vild med den.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Vores sidste skænderi… det er noget tid siden. Jeg tror, det var omkring, hvilken film vi skulle se i bussen, men de folk, der arbejder sammen med os - vi har nogle kvinder på en af busserne - og det er ikke for at være stereotypisk, men de ville bare gerne se "Sex and the City" hele tiden, fortæller Harry Styles til hjemmesiden Female First og forklarer, at han ikke kendte serien før, men at den er fantastisk, og at han nu er i gang med sæson to.
Læs også: One Direction skal have større muskler.
Samtidig forklarer han, at det faktisk er svært for ham og de andre drenge at have rent tøj på, når de er på turné, og at de ikke har ret meget tøj at vælge imellem.
- Jeg savner faktisk rent tøj. Vi har vaskedage, men det er stadig de samme seks T-shirts og de samme to par jeans, man har, forklarer han.
Læs også: One Direction: Vores fans gør os glade.
Hvilken tv-serie er din yndlingsserie?