Paris Jackson er glad igen
Det er ikke længe siden, at Paris Jackson blev genforenet med sin mor Debbie Rowe. Efter Paris' mor opgav forældremyndigheden til Paris og hendes bror Prince Michael, da de var små, har Paris slet ikke haft noget med sin mor at gøre. Men nu er de genforenet, og kontakten mellem dem ser ud til at have bragt lykke for Paris.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Paris Jackson: Derfor havde vi masker på.
I søndags havde Paris og Debbie en rigtig mor-datter-dag, og Paris kunne ikke lade være med at smile over hele hovedet over at tilbringe dagen sammen med sin mor. Paris og Debbie lavede en masse aktiviteter - blandt andet besøgte de en ranch i Temecula i Californien og spiste sushi sammen.
Det lader til, at Paris Jackson har haft rigtig meget brug for sin mor, og måske især efter, at hendes far Michael Jackson døde i 2009. Heldigvis støttede Paris' farmor Katherine Jackson op om genforeningen, så nu bruger mor og datter rigtig meget tid på at lære hinanden at kende, og der går endda rygter om, at Paris gerne vil flytte ind hos sin mor.
Læs også: Sådan døde Michael Jackson.
Vi er glade for, at Paris endelig ser ud til at have det godt igen, men vi håber ikke, at det går ud over forholdet til hendes bror, Prince Michael. En kilde fortæller nemlig, at forholdet mellem de to søskende ikke er helt så tæt, efter Paris har fået kontakt til sin mor. Som det er lige nu, har Prince Michael nemlig ikke lyst til at genoptage kontakten til hende.