De 10 venindebud
Vi har samlet ti bud, der gør dig til den allerbedste veninde. Bliv klogere på, hvad du kan gøre for din veninde, lige her:
Læs også: Hvornår har du sidst været en god veninde?
1. Vær ærlig
En rigtig veninde er en, man kan stole på. Fortæl altid sandheden - også selv om den til tider kan være hård at høre. Er du ærlig, viser du, at du er en god veninde, og din veninde ved, at hun kan stole 100 procent på dig.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Plej dit venskab
Et godt venskab er noget, du skal passe på og pleje. Du må aldrig tage for givet, at I er veninder, for så værdsætter du ikke venskabet og glemmer at passe på det.
3. Respekter din veninde
Respekter og accepter din veninde, som hun er - også selv om hun ikke altid har samme meninger som dig.
4. Sig undskyld
En god veninde indrømmer sine fejl. Har du gjort noget forkert eller taget fejl, så undskyld for det.
Læs også: Den BEDSTE veninde.
5. Hold på jeres hemmeligheder
Det, I har sammen og fortæller hinanden, skal blive mellem jer. Du må aldrig - som i ALDRIG - fortælle de hemmeligheder vider, som hun har betroet dig.
6. Vær en retfærdig veninde
Lad være med at bagtale din veninde, selv om du er irriteret på hende, og hvis I er uvenner, så hold det imellem jer og lad være med at blande andre ind i det.
7. Giv hende plads
Selv om hun er din allerbedste veninde, så skal du huske at give hende plads. Hvis du er for omklamrende, så bliver hun måske træt af dig. Så husk at give hende plads til både at være alene og sammen med andre veninder.
Læs også: Spilleregler for venskab - hvad er ok?
8. Tal om tingene
Har I haft en krise så sørg for at snakke om det, så det kommer helt ud af verden. Husk at være åben over for, hvad hun siger, men at du også selv skal have lov til at sige, hvordan din holdning er.
9. Husk dig selv
En god veninde husker også sig selv. Du får ikke noget ud af at føje din veninde og tilsidesætte dig selv. Husk dig selv - derfor kan du jo godt gøre en masse godt for din veninde alligevel.
10. Hvis I en dag vokser fra hinanden…
- så husk på den tid, I har haft sammen. Lad være med at gå bag om hendes ryg og fortæl hendes hemmeligheder videre. Sig farvel på en pæn måde og respekter det venskab, I har haft.