Jeg føler mig udenfor
Kender du følelsen af at logge på Facebook eller Instagram og se et billede af dine veninder, der hænger ud uden dig? Det kan gøre vildt ondt, selv hvis de bare har glemt at invitere dig.
Læs også: Unfriend - Fire venindetyper du skal droppe
Faktisk gør de sociale medier, at flere unge ofte har følelsen af at være udenfor end nogensinde før. Måske har du hørt om FOMO (Fear Of Missing Out), og det er faktisk lidt det samme, der er på spil, når du igennem de sociale medier føler, at du ikke hører til.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Derfor har vi samlet nogle tips til, hvad du kan gøre, hvis du føler dig udenfor.
Hvis det er din bedste veninde
Føler du dig udenfor, fordi din bedste veninde pludselig er begyndt at hænge mere ud med en eller flere andre? Så er det altså en rigtig god idé at tale med hende om det. Det har helt sikkert ikke været hendes intention at såre dig, og derfor vil hun være mere opmærksom på dine følelser i fremtiden, og måske endda invitere dig med. Ved at snakke med hende om det, giver du hende også chancen for at forklare, hvad der er sket. Måske føler hun også, at du har trukket dig lidt fra venskabet? Uanset hvad så er det bedste for jer begge, at I får talt om jeres følelser.
Læs også: Sådan håndterer du fjendinder
Hvis det er i din klasse
Føler du, at du er den eneste i klassen, der står udenfor klikerne? Den følelse er der vildt mange, der kommer ud for på et eller andet tidspunkt. Kig dig omkring i klassen, og spørg dig selv, om det i virkeligheden er sådan, det hænger sammen, eller om der også er andre, der står udenfor. Hvis der er det, kan det måske hjælpe dig at tale med dem, så du ikke føler dig helt alene. Du kan også tale med din lærer om problemet, så han eller hun kan tage det op i klassen, uden de andre finder ud af, at det er dig, der har sagt noget. Uanset hvad så husk, at selv om du ikke er i en klasse, du bryder dig om lige nu, så bliver det ikke ved med at være sådan. Det lover vi!
Hvis det er på de sociale medier
Hvis du bliver ked af det, når du ser, at alle dine venner har været til en fest, du ikke var inviteret til, eller hvis de gang på gang hænger ud uden at spørge dig, så er det helt naturligt, at du bliver ked af det. Lad være med at kommentere på billederne og spørge, hvorfor du ikke blev inviteret. Hvis du kan, så er det en rigtig god idé at tale med dine venner ude i virkeligheden i stedet for. Prøv også at tage initiativ til at se dem noget oftere. Hvis du inviterer dem hjem til filmaften eller tager på shopping med dem, så er der