Derfor elsker vi drenge
Du har sikkert oplevet, at der er nogle bestemte drenge, der får dit hjerte til at banke lidt hurtigere. Men der er mange flere grunde end kærlighed og forelskelse til at elske drengene. Vi kan nemlig lære rigtig meget af dem!
Hvad kan vi lære af drenge?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
• Drenge er skønne at have som venner, for de er meget ligetil at snakke med. Drenge er tit bedre til at sige deres ærlige mening, end piger er, og så kan du jo samtidig blive klogere på, hvordan drenge egentlig er og tænker, når du har en drengeven.
• Drenge bagtaler ikke på samme måde, som piger gør. Det kan godt være, at de snakker om hinanden, men det har ikke brug for at snakke om andre, som piger altså tit har. Det kunne vi piger vist godt lære lidt af!
• Det er ikke for sjovt, at det hedder tøsefornærmet, for det er altså virkelig noget, som vi piger kan blive! Drenge siger deres mening til hinanden, hvor vi piger bliver lidt sure i stedet for. Og helt ærligt, det er jo ikke altid fair, når vi piger bliver tøsefornærmet, vel?
• Drenge tænker ikke altid så meget på deres krop og hvordan de ser ud, som piger gør. Selvfølgelig går drenge op i deres udseende, men de lader sig ikke gå på af en dårlig hårdag eller bliver i dårligt humør, hvis tøjet ikke lige sidder, som det skal.
• Drenge er bedre til at sige, hvad de vil og ikke vil. Vi piger tænker tit over, hvad andre synes og tænker, og vi vil ikke gøre nogen kede af det ved at sige nej. Drenge er meget bedre til at sige fra, og helt ærligt - det skal vi piger altså også lære!
• Drenge bliver ikke jaloux på samme mode, som piger gør, når deres bedste ven er sammen med andre venner. Piger kan blive bange for at miste deres veninde, og derfor bliver rigtig mange piger jaloux, når deres bedste veninde er sammen med andre. Og det er hverken sjovt for dig eller din veninde, så her kan vi helt sikkert godt lære noget af drengene!
Hvad synes du, der er det bedste ved drenge?