Har du overvejet efterskole?
Du er sikkert i tvivl, om efterskole egentligt er noget for dig. Jeg har selv gået på efterskole i omkring 10 måneder nu, og jeg er helt sikker på, at efterskole er noget for ALLE.
På min efterskole er der nemlig virkelig mange forskellige typer mennesker. Der er alt fra dem man ser som "nerds" (som stort set kun sidder indenfor og har computeren som deres bedste ven) til de "hardcore" typer (som er kommet på efterskole for at lære at droppe festerne og rygningen.)
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jeg kan virkelig anbefale efterskole. Jeg synes virkelig, at man går glip af en masse, hvis man ikke tager af sted. Faktisk synes jeg, at det skulle være obligatorisk... Selvom det ville være noget af en opgave for samfundet! [faktaBox]
Jeg har lige lavet nogle råd, hvis du er så heldig, at du skal på efterskole næste år. Det lyder måske som om det er taget fra en bog, men det er såmænd bare mig selv der har været i gang! ;-)
1. Smil smil smil. Vær smilende de første par dage. Selvom du måske er genert og nervøs, skal du smile! Hvis du ser sur ud, kan du
hurtigt blive opfattet som meget negativ og flabet.
2. Tal ikke dårligt eller ondt om andre i starten. Så viser du allerede dér, at man ikke kan stole på dig.
3. Bliv på skolen så mange weekender som muligt, ellers kommer du til at fortryde senere!
4. Vær positiv omkring de ting I skal lave, så bliver det hele meget sjovere.
5. Sørg for ikke kun at gå med et par stykker, men få en større vennekreds - det er meget federe med flere forskellige venner.
6. NYD DET!!! :-D
Jeg har også lige lavet en liste over 'thumbs up' og 'thumbs down' ved efterskoler, bare for at vise, at der altså er flest gode ting!
Læs også: Pakkeliste til efterskolen
Thumbs up:
- Du får muligheden for en ny start
- Masse nye venskaber
- Mennesker fra stort set hele Danmark
- Du lærer at klare dig selv, uden hjælp fra far og mor
- Du keder dig aldrig
- Fede oplevelser
- Der sker altid noget sjovt
Thumbs down:
- Savn
Læs også: Kærlighed på efterskolen
Ja, faktisk er savn det eneste minus jeg kan se... Og helt ærligt, du kan tage hjem hver weekend, hvis du savner dem alt for meget. Det vil sige, at du kun er væk hjemmefra 5 dage af gangen.
COME ON, overvej det nu lige en ekstra gang!
Venlig hilsen
Ida