Kendte

Katy Perry sviner Tokio Hotel

Af Christine Agertoft 20. august 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sangerinde Katy Perry har lagt sig ud med det tyske band Tokio Hotel ved at kalde dem bøsser.

Det hele begyndte tilbage i 2008, hvor Tokio Hotel vandt prisen som "Best Newcomer" til MTV Video Music Awards. En pris som sangerinde Katy Perry havde regnet med at vinde, og siden da har hun været sur på den tyske gruppe.

Læs også: Katy Perry vil ikke snave med piger.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I starten af denne måned spillede både Katy og TH til Singfest 2010 i Singapore. Da Katy skulle synge sangen "You're So Gay" ændrede hun teksten og sang: "Jeg kan ikke tro, at jeg har forelsket mig i Tokio Hotel. I er så bøssede, I kan ikke engang lide drenge".

Det fik Tokio Hotel-forsanger Bill til svare igen.
- Det er ikke pænt af Katy. Men hun er bare en ret underlig person. Vi har allerede mødt hende et par gange, og hver gang opførte hun sig som en lille diva, siger han til det tyske ungdomsmagasin Bravo.

Nu er Tokio Hotels fans vrede på Katy og forlanger en undskyldning fra sangerinden.

Se Katys optræden til Singfest 2010 her.