Sådan er det at være bedste-veninder
Julie og Anine er bedste-veninder, og de elsker at grine og fjolle. Men for dem er det også vigtigt, at de kan komme til hinanden, hvis de kede af det og har noget, de gerne vil tale om.
Hvad er en bedste-veninde?
- En bedste-veninde er én, du kan stole på og regne med! Når man er bedste-veninder, elsker man hinanden, lige meget hvad der sker. En bedste-veninde er én, man altid kan være sig selv sammen med, én man kan være vågen med hele natten og snakke om drenge med, én man kan blive trøstet af og en som kan få dig til at dø af grin.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Dine veninder siger alt om dig.
Hvad er det bedste ved at have en bedste-veninde?
- Det bedste er at vide, at der altid er én, der vil være der for dig, og som du kan dele alt med!
Kan man godt have flere bedste-veninder? Hvorfor, hvorfor ikke?
- Det kan man godt, men der vil altid være én, man er mere knyttet til.
Læs også: De 10 venindebud.
Bliver I nogensinde uvenner?
- Aldrig sådan rigtigt! Vi kan godt skændes, men det er om latterlige ting - for eksempel hvem af os, der har størst fødder, og hvem der har mest tøj.
Hvad laver I, når I er sammen?
- Vi fjoller og pjatter, leger pudekamp for sjov, spa, modeshow, læser Vi Unge, og så elsker vi at snakke om drenge og One Direction.
Skal man have de samme interesserer for at være bedste-veninder?
- Nej, det behøver man slet ikke! Det handler slet ikke om at kunne lide de samme ting. Når man er bedste-veninder, handler det om en masse andre ting.
Læs også: Hvårnår har du sidst været en god veninde?
Har I et godt veninde-råd til andre bedste-veninder?
- Hold sammen no matter what - der var jo en grund til, I blev bedste-veninder! Og selv om I måske kommer op at skændes, så lad være med at gøre det til noget stort - glem det og kom videre!
Har du en bedste-veninde?