Smukt hår, 1, 2, 11!
1. Brug en shampoo og en balsam, der er god for dit hår. Det behøver ikke være den dyreste på markedet, der er bedst til dig. Prøv dig frem, og snak med din frisør.
2. Forkæl dit hår med en hårkur en gang om ugen. Sørg for at få den skyllet ordentligt ud af dit hår, ellers kan dit hår blive mat og fedtet at se på.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3. Hvis du har planer om at glatte, krølle eller føntørre dit hår, så husk at komme et varmebeskyttende produkt i håret, inden du går i gang.
Læs også: Guide: Sådan får du fyldigt hår
4. Få klippet spidser ofte. Hver 6.-8. uge er meget passende.
5. Husk, at du aldrig må sætte dit hår op, når det er vådt. Det kan i værste fald rådne (ad!), og du kan næsten være helt sikker på, at det ikke kommer til at dufte godt af det.
6. Overvej, om du behøver vaske dit hår hver dag. Måske er hver anden rigeligt - en tørshampoo kan gøre underværker imellem dine hårvaske.
7. Red dit hår, når det er tørt - og meget gerne med en god børste lavet af vildsvinehår.
Læs også: Find den rigtige hårfarve
8. Hold igen med hårfarvning og afblegning, eller drop det helt. Det skader dit hår og indeholder samtidig en masse ting, der kan give dig allergi.
9. Beskyt dit hår, når du er i solen - med en hat eller med et produkt med solbeskyttelse.
10. Prøv at lære at leve med dit hår - snak med din frisør om, hvordan du kan sætte dine krøller på en sej måde i stedet for at glatte dit hår hver eneste dag og dermed slide det.
11. Lev sundt, og husk vitaminpillen!
Læs også: Tør dit hår på den gode måde