10 gode råd til eksamen
Her er 10 råd, som måske kan hjælpe dig på vej til eksamen.
Sov godt
Det er vigtigt, at du både får din nattesøvn, men også at du får noget godt og sundt mad, inden du skal til eksamen. Du skal have energi i mange timer, så du ikke klapper sammen midt under eksamen, så mad med mange proteiner og vitaminer i er et hit.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Brug dine veninder
Op til eksamen er det godt at læse sammen med veninderne. De får både en på andre tanker, og det bliver også sjovere at læse til eksamen. Veninderne kan også hjælpe dig, hvis du er nervøs, så I taler med hinanden og får hinanden til at køle lidt ned.
Læs også: 7 tips til gode karakterer.
Få styr på notaterne
Få altid taget notater. Det hjælper meget, hvis du får skrevet mange notater i timerne og mens du læser til eksamen, så du har noget at gå ud fra til de mundtlige og skriftlige eksamener. Hvis du har skrevet notater til det vigtigste i timerne, føler du dig også mere parat, fordi du kan slå op i dine notater.
Øv dig
Det kan hjælpe, hvis du øver dig foran en person, inden du skal til eksamen. Du kan eventuelt invitere din veninde over, også kan I øve jer foran hinanden, hvor I skiftes til at eksaminere hinanden. Så har du allerede prøvet at snakke om emnerne, og det kan gøre dig mere forberedt til eksamen. Du kan også få dine forældre til at gøre det.
Husk at drikke vand
Hav altid noget at drikke med til eksamen. Så har du mulighed for at få en lille pause under eksamen, så du kan tænke klart igen.
Spørg løs
Hvis der er noget, du er i tvivl om i timerne, så ræk hånden op, så du kan få styr på det. Det er for sent, hvis du ikke ved det til eksamen, så spørg løs i timerne og få det skrevet ned på dit notatpapir.
Læs også: Sådan bliver du klar til eksamen.
Husk pauserne
Hvis du føler, at du er meget stresset, kan det være en god idé at komme lidt på andre tanker. Tag for eksempel på shopping med din veninde eller dyrk sport, så du får nogle af nerverne lidt på afstand.
Vær grundig
Lad være med at sjuske dig igennem tingene. Få lavet dine stile og lektier ordentligt - så er du mere klar.
Tro på dig selv
Vær positiv omkring det hele. Tænk på, at du er god nok, og du skal nok klare det. Hvis du tror på dig selv, så skal det nok gå.
Få styr på det sidste
Kig nogle af de ting igennem, som I har lært om det sidste år. Hvis der er noget af det, du har glemt eller ikke helt har styr på, så slå det op på internettet. Her kan du hurtigt få styr på det, du ikke lige fik fat i i timerne.
Test dig selv: Hvad skal du efter 9. klasse?