Identitet

Fritidsjob: Sådan skriver du en god ansøgning

Af Oliver Kokholm Ungermann 28. februar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du set dig varm på et fedt fritidsjob, men er løbet tør for idéer til din ansøgning? Få gode råd til, hvordan du skriver en god ansøgning her.

Mangler du nogle gode råd til din ansøgning til et fedt fritidsjob? Vi har samlet nogle her, så du kan få inspiration til, hvor du skal starte, og hvad du skal nævne.

Læs også: Få det perfekte fritidsjob

Ros arbejdspladsen

De fleste starter en ansøgning med at fortælle lidt om sig selv, og det er der slet ikke noget galt i. Men hvis du gerne vil gribe det lidt anderledes an, kan du starte din ansøgning til dit fritidsjob ud med at rose den arbejdsplads, hvor du søger. Skriv lidt om, hvor positivt du oplever deres miljø, og hvorfor du lige præcis gerne vil arbejde der. Måske har I også nogle af de samme værdier, og så er det vigtigt at gøre opmærksom på det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fortæl om dig selv

Når du har fortalt, hvorfor du gerne vil arbejde der, kan du skrive en lille smule om dig selv. Fortæl hvem du er, hvad du står for, og hvad dine menneskelige kvaliteter er. Det er altid fint at nævne, hvilke interesser du har, og hvad du laver i din hverdag, så de også kan få et indtryk af dig som det menneske, du er, og ikke kun på arbejdet. Hvis det er et krævende job, kan du fortælle, hvordan du forestiller dig, at det godt kan hænge sammen med din skole, så de ikke spekulerer over det.

Læs også: Det bliver du sprugt om til jobsamtalen

Hvad kan du bidrage med?

Arbejdspladser får rigtig mange ansøgninger til deres fritidsjob, og det er derfor vigtigt, at du forsøger at gøre et indtryk, så de husker lige netop din ansøgning. Gør dig derfor nogle overvejelser om, hvad du kan bidrage med, og hvorfor du skiller dig ud fra mængden. Det gælder om at få det til at lyde som om, at du er som skabt til jobbet, uanset hvilket job det er.

En skæv vinkel

For at ansøgningen ikke skal blive for kedelig, kan det være en rigtig god idé at have en sjov indgangsvinkel. Hvis du kan finde en måde at lave lidt sjov med dig selv, jobbet, dine interesser eller hvor det lige passer, vil det være superfint at have med. Forsøg at sætte dig selv i en lidt skæv vinkel, som man vil huske dig for.

Billede eller ej?

Det er helt op til dig selv, om du vil sende et billede af dig selv med i din ansøgning. Der er hverken noget rigtigt eller forkert ved en ansøgning, for det afhænger helt af den enkelte arbejdsplads. Men et billede af dig med et supersødt smil kan aldrig gøre nogen skade.

Tag testen: Hvad skal du efter 9. klasse?

En interessant afrunding

Det sidste, der står i din ansøgning, er oftest det, som bliver husket bedst. Forsøg derfor at have en klog, sjov eller spids kommentar til sidst, som sætter prikken over i'et. Du kan også opsummere kort, hvorfor du er den perfekte til jobbet og slå fast, at det vil gøre dig rigtig glad.

Hvad er dit bedste tip til en god ansøgning?

Læs her, hvordan du kan gøre det godt til jobsamtaten:

Gørdetgodttiljobsamtalen

Til at starte med er det en god idé, at du sætter dig godt ind i, hvilken arbejdsplads det er, som du søger hos, og hvilke opgaver det er, som du skal løse. På den måde virker du oprigtigt interesseret – og det er et must, hvis du skal have jobbet!
Foto: Shutterstock
Det duer ikke at sidde og ”hænge” til en jobsamtale. Hvis du vil have jobbet, skal du op på dupperne og vise, at du bare er superklar og den helt rigtige til jobbet. Sørg derfor for at være veloplagt og udhvilet før samtalen.
Foto: Shutterstock
Med mange fritidsjobs handler det om at kunne tage fat og ikke være sart eller sippet. Det er vigtigt at vise din måske kommende chef, at du kan magte alle mulige forskellige opgaver – også dem, som ikke er de mest sjove!
Foto: Shutterstock
En god måde du kan vise, at du rent faktisk vil være god til jobbet, det er ved at fortælle, hvordan du vil løse de forskellige opgaver. Hvis du kan bruge eksempler fra andre gange, du har gjort noget lignende eller har haft succes med noget, er det bare et plus!
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt, at du lytter godt efter og rent faktisk svarer på det, som du bliver spurgt om. Vær derfor opmærksom, og hold fokus.
Foto: Shutterstock
Sidst men ikke mindst sælger man altså sig selv bedst, hvis man er glad og smilende! Husk samtidig, at det er vigtigt, du er dig selv. Det handler nemlig ikke kun om, at du skal vinde jobbet, du skal også passe til jobbet – og blive glad for det – og din måske kommende chef kan kun afgøre, om du gør det, hvis du er dig selv. Held og lykke!
Foto: Shutterstock