Hjælp, jeg er forelsket i min brors ven!
Du har spottet din drømmefyr! Han er perfekt, fantastisk - og åh åh, din brors bedste ven! Hvad gør du? Her får du tips til, hvordan du får fat i ham - og til, hvordan du kommer over ham.
Tag testen: Hvor forelsket er du?
Hvis du vil score ham:
- Du skal være meget forsigtig! For din bror synes måske ikke, det er verdens bedste idé, at du hooker op med hans bedste ven. Hvad siger din fornemmelse - er han også interesseret i dig?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Foreslå din bror, at I kan hænge ud sammen. Du tager et par veninder med, og din bror tager sine venner med. På den måde kan I være sammen som en stor gruppe, og du kan komme tættere på ham den søde.
- Snak med din bror. Nej, måske vil du ikke fortælle ham direkte, hvordan du har det med hans ven. Men hvis der begynder at opstå en flirt mellem jer, så bliver du nødt til at snakke med din bror om det hele, så han ikke kommer til at føle sig udenfor.
Læs også: Bliv verdens bedste søster
Hvis du vil glemme ham:
- Lav en liste over det positive og det negative ved at date din brors bedste ven. Du vil nok opdage, at der sikkert vil opstå ret mange problemer, hvis du hooker op med ham - måske for mange?
- Tænk over det her: Hvad er det, du godt kan lide ved ham? Er det, 1: Fordi han er lidt spændende, lidt ældre og lidt "forbudt"? Eller 2: Er det rent faktisk HAM og hans personlighed, du godt kan lide? For det skulle jo gerne være nr. 2…
- Sørg for at komme ud og møde nogle andre søde fyre. Der er helt sikkert en masse på din skole eller i din sportsklub, som også kan få dit hjerte til at banke - og som du ikke behøver "dele" med din bror!
Læs også: Sådan kommer du over hjertesorger
Har du nogensinde prøvet at være forelsket i en af din brors venner?