X Factor: Babou og Sarah om venskaber
Kan I beskrive den rejse, I har været igennem i "X Factor"?
Sarah: - Det har været en meget hård rejse - især fordi, der har været så mange gode, hvor jeg har ligget på et meget lavere niveau, end de har gjort. Så jeg har skullet kæmpe mig igennem det hele. Men det er begyndt at lysne lidt op nu.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Babou: - Jeg startede helt uvidende til pre-casting i "X Factor", og jeg har lært mere og mere og mere. Til audition i København gik det super godt, men til supercampen gik det gevaldigt ned ad bakke. Men så fik jeg en chance til, og så fik jeg fejet benene væk under folk. Og efter første liveshow er det gået stille og roligt frem ad.
Er der blevet etableret gode venskaber på jeres rejse i "X Factor"?
Sarah: - Helt sikkert. Det er jo ligesom en familie, man skaber sig, og jeg kan faktisk ikke blive mere glad for de venskaber, der er kommet ud af det.
Babou: - Altså Rasmus og jeg er blevet rigtig tætte venner, og vi har fået opbygget et rigtig tæt venskab, og det kommer til at vare ved lang tid efter det her. Det er et venskab, som man ikke ville stifte på samme måde, hvis man var udenfor "X Factor".
Læs også: Babou er pigernes yndling.
Hvad med dem, der ryger ud af "X Factor"?
Sarah: - Vi holder kontakten, for det er jo som sagt ligesom en familie, så man siger ikke lige pludselig farvel til en, bare fordi der er en, der ryger ud.
Babou: - Dem holder vi også kontakten med. Især Rasmus har jeg rigtig meget kontakt med.
Er det svært at holde kontakten med dine venner udenfor "X Factor"?
Sarah: - Det er svært, men jeg synes, at mine venner er gode til at være der for mig. Men jo, det er lidt svært.
Babou: - Nej, vi snakker sammen over telefonen. De ringer og skriver og støtter, og i weekenderne tager jeg hjem, så jeg kan lave noget sammen med mine venner. Men de er der, når jeg kommer tilbage - dem, man møder på vej op, møder man også på vej ned.
Er I konkurrenter eller venner?
- Vi ser ikke hinanden som konkurrenter. Vi følges ad hånd i hånd, og så må vi tage den derfra.
Test dig selv: Er du "X Factor"-ekspert?