Er du klar til juleaften?
1. Tjek efter, om du har købt alle gaverne. Har du også husket den til din veninde eller din tante, som du ikke ser så tit?
2. Var det dig, der skulle købe mandelgaven? Tænk over, om der er noget, du har lovet din mor at købe, som du har glemt.
3. Er der nogen, du har glemt at sende et julekort til? Hvis ikke du kan nå at sende et, kan du altid ringe og sige glædelig jul.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
4. Tjek efter, at du har fået pakket alle gaverne ind, og du har sat til og fra kort på.
5. Øv dig i at sætte dit hår i dag, så du ikke risikerer, at du har totalt dårlig hårdag i morgen.
6. Hvis du skal have kjole på, så tjek lige, at der ikke er hul i dine nylonstrømper eller strømpebukser.
7. Tjek tv-programmet igennem, så du har helt styr på, hvornår de gode julefilm kommer i morgen. Du skulle jo for eksempel ikke gå glip af Disneys juleshow!
8. Lav dit eget personlige sanghæfter, som du kan dele ud til familien, så I kan synge dine yndlings-julesalmer, når I går rundt om træet.
9. Skriv glædelig jul til alle som status-opdatering på Facebook. Du kan altid skrive en personlig julehilsen til dine bedste veninder og ham den søde.
10. Find dit jule-outfit frem, så du ikke skal bruge hele dagen i morgen på at finde ud af, hvad du skal have på juleaften.