sex

Vil du heller ikke have sex?

Af Oliver Kokholm Ungermann 6. oktober 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er sex ikke noget, du er begyndt at overveje endnu? Det er der intet unormalt i! Få gode råd til, hvordan du skal forholde dig til de tanker her!

Har du slet ikke lyst til at have sex? Du er ikke alene! Men for at du ikke skal være i tvivl om noget, har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du skal forholde dig til dine tanker om sex, og til hvorfor det er helt okay ikke at have lyst.

Læs også: Hvornår må man have sex?

Læs dem herunder.

Vilduhellerikkehavesex?

Det vigtigste, du kan gøre, når det kommer til sex, er virkelig at mærke efter i kroppen, hvordan du har det. Har du ikke lyst til sex, skal du ikke kaste dig ud i det, før du har det. Det, der betyder mest, er at du selv er selvsikker i det, for ellers bliver det ikke en god oplevelse, så vent endelig til du føler til 110 procent klar!
Føler du, du er kommet i en alder, hvor du burde have sex? Sådan fungerer det slet ikke! Faktisk er det meget forskelligt, hvornår andre har deres første gang – både for drenge og piger. Nogen har det i teenageårene, mens andre er langt oppe i 20’erne, før de prøver det for første gang. Det er helt op til dig selv, selv om der selvfølgelig er nogle regler på området. Dem kan du læse om her.
Har størstedelen af dine veninder prøvet at have sex, og føler du, de ser lidt ned på dig, fordi du ikke har prøvet det? Det skal du ikke lade dig påvirke af! Når alt kommer til alt, er det din krop og ikke dine veninders, så de har sådan set ikke noget at sige, når det kommer til det. Det forstår dine veninder sikkert også, og hvis ikke – og presser de dig decideret ud i noget – skal du nok overveje nogle andre veninder eller at tale med en voksen om det.
Har du en kæreste, der gerne vil have sex, bør du tage en snak med ham og fortælle, at du ikke helt er nået dertil endnu. Det vil han helt sikkert forstå, og det vil garanteret lette lidt af presset på dine skuldre, når du ved, at din kæreste respekterer dine grænser og gerne vil vente på dig.
Du behøver ikke have sex for at komme tæt på din kæreste, for der findes nemlig mange andre måder at være intime sammen på. I kan give hinanden hede kys, røre hinanden forskellige steder på kroppen, og når du er klar, kan I være sammen med lidt mindre tøj på end normalt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om