kærlighed

Sådan fortæller du dine forældre om din kæreste

Af Luise Gregersen 22. april 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du fået din første kæreste, og er du lidt nervøs for at fortælle dine forældre om ham? Få tips til kæreste-snakken her!

Jubii, du har endelig mødt en sød fyr, og nu er I kærester! Men hvordan er det lige, at du fortæller dine forældre, at du er begyndt at date? Vi har samlet de bedste tips til, hvordan du fortæller dine forældre om din nye kæreste.

Læs også: Derfor skal du huske at elske dine forældre

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvem skal du sige det til først?

Hvis du har mistanke om, at en af dine forældre synes, du er lidt for ung til at have en kæreste, mens den anden synes, det er helt okay, kan det være en god idé at fortælle det til den, der synes, det er okay først. På den måde har du en støtte med dig, når du skal fortælle den anden om din nye fyr. På den anden side vil personen måske føle sig udenfor, hvis du fortæller dem det hver for sig. Hvis du vil undgå det, kan du eventuelt bruge din bedste veninde som støtte. Så kan hun samtidig sige god for, at det er en sød fyr, du har fundet.

Vis dem et billede

Find et sødt billede af din kæreste på hans facebook-profil, så du kan vise dine forældre det, når du fortæller dem om ham. På den måde kan de danne sig et billede af, hvad han er for en type. Husk, at det skal være et sødt billede, så hold hans topløse selfies for dig selv!

Læs også: Derfor siger dine forældre nej

Vær forberedt

Det kan være fristende at få samtalen om din nye kæreste overstået så hurtigt som muligt, men dine forældre har sikkert rigtig mange spørgsmål, de gerne vil have svar på. Find ud af, hvad din nye kærestes forældre laver, hvor mange søskende han har, hvad han laver i sin fritid, og hvem han hænger ud med, før du tager snakken med dine forældre. På den måde er du forberedt på ethvert spørgsmål, de kan finde på at stille!

Aftal, hvornår de skal møde ham

Første gang dine forældre skal møde din nye kæreste kan godt være lidt skræmmende. Selvom det er fristende, så er det altså ikke et hit, hvis I går direkte op på dit værelse, efter dine forældre har hilst på ham. Gør i stedet det første møde lidt hyggeligt. Aftal, at han kommer forbi og spiser en dag, hvor dine forældre har god tid til at snakke med ham og lære ham bedre at kende.

Læs her, hvorfor dine forældre siger nej:

Derforsigerdineforældrenej

• Overhold alle aftaler, du har lavet med dm. Hvis du har lovet at være hjemme klokken 23, så dur det ikke at komme en halv time for sent hjem. Det er næsten stensikkert, at du ikke får lov til at tage af sted næste gang.
• Snak tit med dine forældre om alle mulige ting, så de føler, at de kan stole på dig og de ved, at du siger sandheden til dem. Du skal ikke være bange for at fortælle din ærlige mening omkring nogle ting.
• Fortæl dem om de ting, der sker i dit liv. Hvis du holder alt hemmeligt for dem, så kender de jo slet ikke til alle de ting, du oplever, og så bekymrer de sig endnu mere.
• Vær åben over for de krav, de stiller. Hvis de for eksempel vil have, at de kører dig derhen eller at de har et telefonnummer på den person, du er hos, så giv dem lov til det. De føler sig mere sikre på den måde.
• Send en sms til dine forældre, når du endelig er kommet af sted, så de ved, at du har det godt. Det vil gøre, at de føler sig mere sikre.
• Accepter, hvis der er noget, du ikke får lov til. Måske har de ret den ene gang, at du ikke er helt stor nok til at tage af sted. Men du har selvfølgelig ret til at få en forklaring på, hvorfor du ikke må tage af sted.
Husk at dine forældre som regel siger nej, fordi de holder meget af dig og vil dig det bedste.