Tema: Min søde sommerkæreste
Jeg skulle tidligt op om morgenen klokken halv syv og af sted mod lufthavnen. Jeg var træt og udkørt, men stadig på udkig efter en cute-looking guy.
Læs også: Drømmer du om en kæreste?
Det hele startede så med, at jeg stod i en lang kø ved flyet på vej mod Tyrkiet. Jeg stod bare med musik i ørerne og drømte mig til en sød sommerflirt - for det var altså bare en drømmetanke. Men så vendte jeg mig om, og dér stod han! Han havde gyldenbrunt hår; store, blå øjne og det sødeste smil - jeg var helt solgt!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vi gik ind i flyet på samme tid, og jeg satte mig ned og bad til, at han skulle sidde bare lidt tæt på mig. Mens jeg sad og drømte mig langt væk, kom han og satte sig ved siden af mig! Jeg var total nervøs og sad bare og pillede ved mine negle.
Han begyndte at snakke til mig, og jeg sad bare og sagde "ja", "nej", "ja", "nej". Men så løsnede det sig ligesom op, og vi endte med at snakke i tre en halv time. Og det bedste af det hele var... at vi skulle bo på samme hotel!
Læs også: Sådan får du mere selvtillid.
Da vi skulle med bussen mod lufthavnen, satte vi os igen på samme sæde og snakkede videre. Jeg følte, at jeg havde kendt ham i flere år og tiden fløj af sted. Efter en time i bussen skulle vi ud. Han tog min kuffert før jeg gjorde det, og jeg var bare helt væk i ham. Han gav mig den og spurgte, om jeg ville med ned og hente en is, når vi var færdige med at pakke ud. Jeg sagde selvfølgelig ja!
Efter circa en time mødtes vi nede ved receptionen og han tilbød mig en is. Vi gik ud og udforskede stedet, og det var virkelig hyggeligt. Vi gik ned på stranden og heldigvis havde vi begge badetøj indenunder vores tøj, så vi hoppede ud i vandet. Vi var som børn på fem år, vi legede og pjaskede bare rundt.
Pludselig stod vi tæt op af hinanden og der blev helt stille... Og så kyssede vi! Det var det bedste kys jeg nogensinde har fået. I Tyrkiet, på stranden og så i vandet. Vi kyssede i lang tid og stod bare og holdt om hinanden - det var som om, at tiden stod stille. Jeg ønskede, at det øjeblik aldrig ville ende.
Læs også: Kærlighed fra A-Z.
Vi gik op af vandet, hånd i hånd. Resten af ferien havde jeg bare den bedste tid. Vi spiste sammen (både aftensmad og litervis af is!), badede og kyssede. Jeg vil aldrig nogensinde glemme min meget romantiske ferie - det var den bedste tur nogensinde.
I dag er vi kærester, og han er virkelig det bedste jeg nogensinde har fået ud af en ferie!
Hilsen Christina.
Læs også: Kærester: Hvad kan I lave?