Kendte

Tidslinje – Dakota Fanning

Af Redaktionen 27. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har kigget på barnestjernen Dakota Fannings vilde liv, der har gjort hende til en af tidens hotteste skuespillere.

Dakota Fanning er et naturtalent som skuespiller, og hendes karriere startede allerede som 7-årig. Siden har den unge skuespiller udviklet sig meget, og hun er gået fra at være den lille søde pige til at være den modne og modebevidste skuespiller, som mange unge piger ser op til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også tidslinjen: Justin Bieber og Selena Gomez

I løbet af sin barndom har Dakota arbejdet sammen med nogle af tidens allerstørste skuespillere og instruktører, og vi er slet ikke i tvivl om, at hun selv en dag bliver den største stjerne på stjernehimlen.

Læs også: Interview med Dakota Fanning fra "Twilight"

Se Dakota Fannings liv i billeder i hendes tidslinje her:

TidslinjeDakotaFanning

Dakota Fanning blev født den 23. februar 1994 i Conyers, Georgia. Hendes forældre, Heather og Steven, var henholdsvis professionel tennisspiller og elektroniksælger, og de gav hende en meget religiøs opdragelse.
Efter to mindre film fik hun en hovedrolle i filmen ”I Am Sam” i 2001. Det klarede hun så godt, at hun vandt en mindre filmpris.
I 2002 stiftede Dakota for første gang bekendtskab med instruktøren Steven Spielberg i miniserien ”Taken”, og kritikerne var ellevilde: ”En fortryllende, ung skuespiller”, kaldte kritikeren Tom Shales hende.
Året efter var Dakota igen i spotlyset. Denne gang som en forkælet pige i ”Uptown Girls”, hvor hun spillede over for Brittany Murphy.
Det næste store gennembrud kom, da hun blot var 10 år gammel, i dramaet ”Man on Fire” fra 2004, hvor hendes rolle, Pita, bliver bortført i Mexico City. Heldigvis var det ingen ringere end Denzel Washington, som skulle finde hende, og jagten gennem de mexicanske slumkvarterer var både barsk og følelsesladet.
Samme år gæstede Dakota successerien ”Venner”.
I slutningen af 2004 fik unge Dakota Fanning endnu mere ros. Denne gang af sin medskuespiller fra ”Dreamer”, Kurt Russell, der kaldte hende ”den bedste skuespiller han nogensinde har arbejdet med”.
”War of the Worlds” fra 2005 blev hendes næste projekt med Steven Spielberg. Storfilmen blev et nyt springbræt for Dakota, som spillede over for Tom Cruise og blev nomineret til flere priser.
Dakotas forældre modtog stor kritik, da de i 2006 lod hende medvirke i ”Hounddog”, der indeholdt barske scener med blandt andet vold, men her viste hun sig meget moden og svarede tilbage på kritikken: ”Det er en film og det kaldes skuespil”. Sådan! Samme år blev hun listet som den fjerde bedst betalte stjerne under 21 år.
2008 blev året, hvor hun begyndte at interessere sig for mode. Her er hun til premieren på sin film ”The Secret Life of Bees”, og hendes flotte røde kjole stjal rampelyset.
Samtidig begyndte pressen at interessere sig mere for hendes privatliv, og Dakota måtte nu vænne sig til at støde ind i fotografer i sin fritid.
Hendes popularitet blev ikke mindre, da hun fik rollen som Jane fra Volturi i ”Twilight: New Moon” og ”Eclipse”.
Dakota Fanning til premieren på ”Twilight: New Moon”, og her er det tydeligt, at hun er trådt ud af sine barndomsår. Selvsikker, smuk og charmerende!
I 2011 blev hun færdig med High School, og i skolen huskes hun bedst for at være den søde cheerleader, der altid var væk.
Kristen Stewart og Dakota kendte hinanden godt fra ”Twilight”, og i 2010 skulle de igen mødes under optagelserne til ”The Runaways”. Dakota blev efterfølgende nomineret til prisen for ”Årets filmkys” til MTV Movie Awards.
På forsiden af Marie Claire så vi Dakota som en moden og modebevidst teenager, og hun sagde da også selv i interviewet: ”Jeg er ikke en lille pige mere, men jeg er heller ikke voksen endnu”.
Dakota Fannings interesse for mode blev kun endnu større, da hun i 2011 blev reklamesøjle for modehuset Marc Jacobs nye parfume, ”Oh, Lola!”.
Som den unge dame Euphemia ”Effie” Gray i filmen ”Effie”, der kommer i biograferne u 2013, vil vi se Dakota i en helt ny og meget mere moden rolle. Er hendes ungdomsår forbi?
Til gallapremieren på ”Twiligt: Breaking Dawn – del 2” var Dakota gudesmuk. Vejen er banet for en lang og succesfuld karriere. Nu glæder vi os bare til at se, hvornår en af Hollywoods hotte fyre kommer på krogen, hihi …