Er du forelsket i en, der ikke findes?
Det er helt normalt at være forelsket i en person, du har læst om i en bog eller set i en film eller serie. Det er faktisk ret få, der aldrig prøver at få bare en smule sommerfugle i maven over fyre, de aldrig har mødt og heller aldrig får chancen for at møde. Læs videre, og find ud af, hvorfor du bliver forelsket i de fiktive fyre, og hvordan du kan komme over dem.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Du ved du er forelsket når...
Hvorfor bliver du forelsket i fiktive fyre?
Når du læser en bog eller ser en film, lever du dig helt ind i et andet univers. På den måde får du lov til at glemme dit eget liv og dine egne problemer for en stund. Derfor kommer personerne i det fiktive univers til at virke virkelige og nemmere at knytte sig til. Når du har tilbragt tre timer i selskab med Jacob Black i "New Moon" kan det virke vildt kedeligt at vende tilbage til dit normale liv og de normale fyre, og derfor vender du hele tiden tilbage til det fiktive univers.
Det er ikke et idol-crush
At være forelsket i en person, der kun eksisterer i et fiktivt univers, er på mange måder sværere, end at være forelsket i Harry Styles eller Justin Bieber. For mens du godt kan drømme om en dag at møde dine idoler eller se dem til en koncert, så ved du, at du aldrig kommer til at møde Edward Cullen, Peeta Mellark eller andre fiktive personer, du crusher på. Det kan være svært at se i øjnene, især hvis du er hårdt ramt af din forelskelse.
Tag testen: Er du rigtig forelsket?
Hvordan kommer man over sit crush?
De gode nyheder er, at selv om et crush på en fiktiv person kan gøre lige så ondt som alle andre forelskelser, så er de nemmere at komme over. De har faktisk en tendens til at gå over helt af sig selv! For at speede processen op kan du prøve at læse en ny bog eller holde en seriemaraton, og på den måde leve dig ind i et nyt univers, hvor dit gamle crush ikke eksisterer. Du kan også ganske enkelt lade din forelskelse gå over af sig selv. Acceptér dine følelser, men vær også åben for "ægte" fyre - så snart en af dem begynder at give dig de velkendte sommerfugle i maven, vil du helt sikkert sige: "Edward-hvem?"
Har du nogensinde været forelsket i en, der ikke findes?
Læs her, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i en ældre fyr: