Krea

DIY: Valentinsgaver

Af Luise Gregersen 12. februar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Giv din kæreste eller din bedste veninde en vildt sød DIY-gave til Valentines Dag. Få idéer til personlige DIY-gaver her.

Hvis du virkelig vil vise din kæreste eller din bedste veninde, hvor meget de betyder for dig, er en hjemmelavet Valentines-gave oplagt! Hjemmelavede gaver er vildt personlige og viser, at du virkelig har tænkt over det, du giver dem.

Læs også: Få den perfekte Valentines Dag

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du er helt blank for idéer til seje DIY-gaver til Valentines Dag, så læs med her!

Giv en kurv
Lav en sød og personlig Valentines-kurv til din kæreste! Fyld en kurv med alle hans yndlingsting. Det kan for eksempel være en pose med hans yndlingsslik, hans yndlingsfilm og hans yndlingssodavand. Så har I samtidig underholdningen klar til Valentines-aften.

Giv en pose med kys
Kyskager er vildt nemme at lave - og så er de altså bare så fine! Bag en ordentlig portion, og pak dem fint ind i gennemsigtige cellofanposer bundet med lyserødt satinbånd. Så har du Valentines-gaver til alle dine veninder! Få opskriften her. Hvis din BFF eller kæreste ikke kan lide kys, så kan du selvfølgelig også bage cookies, cupcakes eller noget helt andet.

Tag testen: Hvad skal du lave på Valentines Dag?

Et år med oplevelser
Find en fin æske og fyld den med oplevelser, som du og din BFF eller kæreste kan lave i løbet af hele året.

Du kan få inspiration i videoen her:

Mal

Find din kreative side og maling frem. Du kan for eksempel dekorere en fin krukke, som du kan plante en fin blomst eller plante i. Du kan også male på en kop, et glas, en tallerken - kun fantasien sætter grænser. Pssst... Husk at undersøge, hvilken type maling du skal bruge, hvis du giver dig i kast med at dekorere kopper, tallerkner og lignende.

Lav en Valentines-collage
Du har garanteret taget masser af søde billeder med enten din kæreste eller din BFF. Print billederne ud, lav en kreativ collage, og ram den flot ind. Vupti, en vildt personlig og billig Valentines-gave.