15 grunde til at være single
Helt ærligt, så er det altså heller ikke federe at have en kæreste! Her får du en bunke gode grunde til at smile over at være en supersej single-pige!
1. Du kan flirte og kysse med en masse, også din ekskæreste - helt uden at få dårlig samvittighed!
2. Du slipper for at snakke om ligegyldige ting med en kærestes forældre, samtidig med at du skal virke åhh så sød!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3. Du slipper for at skulle huske åndssvage årsdage, fødselsdage og julegaver til en kæreste. I stedet kan du passende give dig selv en ekstra stor gave - fordi du fortjener det!
4. Du slipper for at gemme alle dine dårlige vaner væk i et forsøg på at virke perfekt. Så frem med de gamle yndlings-joggingbukser, og lad vær med at bekymre dig om, hvordan håret sidder.
5. Du bestemmer over fjernbetjeningen og kan se lige præcis det, du vil. Farvel til "Star Trek" og superligakampe, og hellooooo til tøse-kærlighedsfilm som "The Notebook" og "Sex And The City"!
6. Du kan gøre det, du har allermest lyst til lige nu! Tag på shopping med din veninde, og weekend efter weekend er du seriøst klar til fest og dans.
7. Du behøver ikke barbere ben, tænke på om du har dårlig ånde, eller konstant tjekke, om håret sidder perfekt!
8. Du slipper for at få ondt i maven af jalousi over tanken om, at kæresten måske er mere forelsket i søde Camilla, eller hvorfor han altid skal følges til skole med hende den nye, lækre pige.
9. Din lipgloss holder længere, når du ikke hele tiden skal kysse på en kæreste. Fantastisk!
10. Der er ingen, der siger "skru ned!", når du fyrer op for Britney eller Beyoncé og synger med på det ultimative tøsemusik foran spejlet!
11. Du har chokoladen, pizzaen og colaen for dig selv - ikke noget med at dele eller gå på kompromis.
12. Du skal ikke bruge penge på bio, middage, Tivoliture og hygge, men i stedet for på sko, tøj, makeup og, og, og...!
13. Ingen tudeture over en idiot, som har slået op med dig. For når man er single, er der ikke nogen til at knuse ens hjerte.
14. Hvorfor skrev han "knus" og ikke "kys"? Er der en grund til, at der gik en time, før han ringede tilbage? Du slipper heldigvis for alle de dumme bekymringer, der følger med en kæreste.
15. Du har tid til at ha' 100 procent fokus på dine veninder og holde dem ved lige med timelange telefonsamtaler og tophygggelig tøseaftener uden at skulle koordinere dine aftaler med en kæreste.