Kendte

5 stjernetøser vi elsker

Af Line Thamawat 25. august 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der findes mange lækre fyre i denne verden, men også nogle super skønne tøser. Her er fem stjernetøser, som vi elsker!

Cheryl Cole
- Åhhh, Cheryl. Du er så smuk, og så sød!

Cheryl Cole kom frem i 2002, da hun vandt Popstars (et talentshow á la "X Factor"), og kom med i pigegruppen Girls Aloud. Siden blev hun gift (og skilt) fra den britiske fodboldspiller Ashley Cole, og dommer på det Britiske "X Factor". Alle i England elskede Cheryl, efter hun blev dommer. Siden gik hun solo, og er lige nu ude med singlen "Fight for this love".

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi elsker Cheryl, fordi hun er så utroligt smuk. Kombineret med, at hun virker som om, hun er rigtigt sød mod alle, så er det svært ikke at synes om hende. I England er hun for eksempel blevet lidt af et stil-ikon, men hun siger selv, at hun ikke interesserer sig for mode, og skylder den pæne titel til hendes to stylister.

Læs også: 7 ting, du ikke vidste om Cheryl Cole.

Lindsay Lohan

Lindsay Lohan
- Ja, stakkels Lindsay.

Først blev vi fuldstændigt slået omkuld af hendes kække smil, det røde hår og de søde fregner. Siden gik det lidt galt for Lindsay, og ingen ville høre på hende, når hun sagde, at hun faktisk slet ikke var så meget ude af kontrol, som medierne fremstillede hende til at være. Senest blev hun dømt til 90 dages fængsel og 90 dages ophold på en afvænningsklinik. Igen! På afvænningsklinikken var de bare sådan lidt: "Meh, næ… Lindsay, hun havde ret nemt ved at blive afvænnet, så hun var sikkert ikke afhængig. Og de der ADHD og bipolar diagnoser? Dem har vi ikke set noget, der underbygger".

Vi elsker Lindsay, fordi hun ikke bukkede under for medierne, satte foden i gulvet og blev ved med at holde på, at hun altså slet ikke var så ude af kontrol, som folk sagde. Respekt!

Prøv vores Lindsay Lohan quiz.

Shakira
- Shakira, Shakira, Shakira.

Den smukke colombianske sangerinde skrev sit første digt som 4-årig, vandt en talentkonkurrence, fik en pladekontrakt som 13-årig, har udgivet masser af albums, og fik os alle til at danse i selvsving, da singlen "Hips Don't Lie" blev udgivet i 2005.

Vi elsker Shakira, fordi hun måske ikke er den bedste danser, men at hun ikke lader det afholde hende fra at danse, som hun vil, og gøre dansen populær alligevel. Nå ja, og så selvfølgelig, fordi hun bliver ved og ved med at give os dansevenligt og humørrejsende musik. Waka Waka sagde du?

Kristen Stewart

Kristen Stewart
- Søde og smukke Kristen.

Edward og Taylor slås for hende i bøger og på film, men i virkeligheden danner den stille skønhed fast partner med Robert Pattinson. Kristen blev opdaget som 8-årig i et skuespil på sin skole, men har udover berømmelsen som Bella Swan også fået gode anmeldelser for sine præstationer i "Into The Wild" og "The Panic Room".

Vi elsker Kristen, fordi hun er helt sig selv. Hun er kæreste med verdens lækreste mand, men når hun ikke er på den røde løber, er hun mest til jeans og en hættetrøje. Desuden er det lidt nuttet, at hun er så ufotogen, som hun er.

Test: Hvad ved du om Kristen Stewart.

Whitney Port

Whitney Port
- Sød, naturlig og talentfuld.

Søde Whitney, som vi lærte at kende i "The Hills", og som vi fulgte med over til "The City". Hun er sød, naturlig og vildt talentfuld.

Vi elsker Whitney, fordi ikke alene er hun vildt sød i tv-serierne, men hun beviser også, at hun har noget mellem ørerne. Hun er virkeligt talentfuld, og det har også belønnet sig i hendes eget fashion-label. Det er så sejt, og hun har sådan en fed og feminin stil, som man ikke kan andet end lade sig inspirere af.