iphone 7
Samfund

Alt du skal vide om den nye iPhone 7

Af Marie Søndergaard 1. juni 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er så svært at vente altså …

Den nye iPhone 7 er lige på trapperne, men Apple er jo så gode til at holde alle kort på hånden, så det ikke er meget, der kommer ud, før telefonen lanceres. Der er nu alligevel sluppet detaljer og rygter ud om telefonen, og Digital Spy har lavet en liste over nogle af de ting, vi kan forvente af iPhone 7.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det her iPhone-hack skal du bruge om aftenen

Se listen herunder:

Design: Det ser ikke umiddelbart ud til, at der sker vildt meget med telefonens look i forhold til iPhone 6S, men den bliver nok tyndere, så den kommer under syv millimeter!

Høretelefoner: Der er gået rigtig mange rygter om, at man ikke længere vil kunne bruge sine gamle iPhone-høretelefoner, hvis man skal have en iPhone 7, for lækkede billeder af telefonen tyder på, at der ikke er et stik til høretelefonerne. Mange mener derfor, at det måske kan betyde, at man skal bruge bluetooth-høretelefoner i stedet. Ellers sidder stikket måske et andet sted …

Læs også: Det står "i" for i iPhone

Skærm: Vi kan godt forvente en endnu skarpere skærm, der måske ligefrem viser fuld HD.

Kamera: Hvis du elsker at tage billeder, så kan du godt begynde at glæde dig. Det ser nemlig ud til, der kommer endnu bedre zoom-funktion, og at man vil kunne fokusere på et bestemt punkt på billedet, EFTER man har taget det!

Siri: Synes du, det er lidt irriterende at skulle ringe op til telefonsvareren for at høre dine beskeder. Med den nye iPhone vil Siri højst sandsynligt være udviklet, så hun kan transskribere dine beskeder, så du får dem på skrift!

Glæder du dig til iPhone 7?

Herunder får du ti tips til at redde batteriet på din mobil!

10tipstilatreddebatterietdinmobil

Skru ned for lysstyrkenLyset på din skærm stjæler jo så meget batteri, så skynd dig at skrue ned for lysstyrken, hvis du er ved at løbe tør. Du skal bare gå ind i ’Indstillinger’ og ’Skærm & lysstyrke’.
Slå lokaltjenester fraDet er en rigtig god idé at slå lokaltjenesterne fra, hvis du vil spare på batteriet. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Anonymitet’ og ’Lokaltjenester’.
Find den strømslugende appNogle apps skal bruge meget mere strøm end andre, så hvis du går ind i ’Indstillinger’ og ’Batteri’, kan du finde ud af, hvilke apps der bruger allermest strøm og overveje, om det virkelig er nogle apps, du har brug for, hvis det betyder, at din iPhone megatit er flad på batteri.
Luk alle appsDu har sikkert en masse apps åbne, og det sluger altså batteri. Tryk to gange på ’Home’-knappen, og luk de åbne apps på iPhonen.
Sluk for dine appsSelv om du lukker en app, er der stadig nogle, som står og trækker batteri – som for eksempel Facebook og Twitter. Dem har du sikkert ikke lyst til at slette, men du kan faktisk slukke for dem, så de ikke står og opdaterer hele tiden. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Generelt’ og ’Opdater apps i baggrunden’, og sluk appen der.
Slå push-beskeder fraHvis du får en besked, hver gang din veninde liker dit Instagram-billede, eller dit idol skriver noget på Twitter, så er det klart, at dit batteri bliver hurtigt opbrugt. Slå push-beskederne fra ved at gå ind i ’Indstillinger’ og ’Meddelelser’ og slå meddelelser fra i selve appen.
Slå mobil-data fraHvis din mobil trækker data, bruger den også automatisk strøm. Gå derfor ind i ’Indstillinger’ og ’Mobil’, og slå mobildata fra. Så er du ikke længere på nettet, men du kan stadig ringe og sende beskeder, og du kan være på wi-fi.
Slå visuelle effekter fraHvis du har en baggrund, som bevæger sig, så er det klart, at din mobil bruger meget strøm. Overvej, om du skal skifte til en baggrund, der ikke er dynamisk.
Slå energibesparende funktion tilEn af fordelene ved opdateringen til iOS 9 er, at du kan sætte din mobil på energibesparende funktion, indtil du kan komme til at lade den op. Det betyder, at den ikke står og trækker mails, opdaterer apps, og de visuelle effekter bliver slået fra. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Batteri’, og slå funktionen til.
Sæt tiden på automatisk lås nedEr du en af dem, der ikke lige får låst mobilen, når du bruger den, så kan den faktisk ligge længe og lyse, før den automatisk låser. Gå ind i ’Indstillinger’ og ’Generelt’ og ’Automatisk lås’, og sæt den ned til 30 sekunder.

Læs mere om